Sådan har Facebook-monstret fået magten over dig

Det udspekulerede Facebook-monster kender dig bedre, end du selv eller din kæreste gør

En direktør, Alexander Nix, er blevet fyret fra det privat firma Cambridge Analytica, efter det er kommet frem, at firmaet har stjålet oplysninger fra mere end 50 millioner Facebook-profiler, for at præge amerikanske vælgere til at stemme på Donald Trump under præsidentvalget. Skaberen af det sociale medie, Mark Zuckerberg har været ude og undskyldt - Facebook retter op nu på sikkerheden ifølge Zuckerberg. Men hvad er det, skumle virksomheder ved om os, og hvad kan de bruger vores oplysninger fra Facebook til?
En direktør, Alexander Nix, er blevet fyret fra det privat firma Cambridge Analytica, efter det er kommet frem, at firmaet har stjålet oplysninger fra mere end 50 millioner Facebook-profiler, for at præge amerikanske vælgere til at stemme på Donald Trump under præsidentvalget. Skaberen af det sociale medie, Mark Zuckerberg har været ude og undskyldt - Facebook retter op nu på sikkerheden ifølge Zuckerberg. Men hvad er det, skumle virksomheder ved om os, og hvad kan de bruger vores oplysninger fra Facebook til?

Forleden kom det frem, hvordan et analyse-firma ved navn Cambridge Analytica med avancerede spion-metoder har 'suget' oplysninger fra mere end 50 millioner Facebook-brugere.

Disse banale oplysninger om hvad de sagesløse brugere af det sociale medie har 'liket' gennem tiden, er blevet udnyttet til, at få de tvivlende vælgere, til at stemme på USA's præsident Donald Trump.

Men hvordan i alverden kan politikere eller firmaer udnytte disse data til at påvirke dig til at stemme eller købe, hvad de synes?

Svaret er uhyggeligt: De lærer dig bedre at kende, end dig selv eller din partner gør.

Facebook indsamler vores data hver gang vi svarer på spørgsmål - eller når vi 'liker' noget. Denne data udnytter firmaerne til at forudsige, hvilke valg brugerne vil tage - allerede før du selv, din kæreste eller venner ved, du vil træffe disse valg, fortæller teknologieksperten Anders Kjærulff.

- Grafikken illustrerer, at Facebooks algoritmer alene gennem hvad folk har liket, får et bedre indblik i det menneske, der sidder i den anden ende, end en, som kender vedkommende personligt.

Er du bøsse?
Algoritme-systemerne dannes også på baggrund af det, som vi selv tilkendegiver på Facebook, når vi bliver spurgt. Det kan være seksuel orientering.

For at finde ud af, om du eksempelvis er homoseksuel, scanner systemerne, hvad andre homoseksuelle typisk klikker på. Det kan være, at de har løftet statistisk bevis for, at homoseksuelle mænd liker Britney Spears eller spiser pizza med ananas. Dermed regner de ud, at selv om du ikke har tilkendegivet at være homoseksuel, så er du det alligevel.

- Der er algoritmerne ved at blive utrolig gode. Og det er det, vi alle sammen oplever nu, når vi er på Facebook: Systemet kan forudsige valg eller idéer du har haft, forklarer Kjærulff.

- Du trænger måske til en ferie. Det kan regnes ud, ud fra det, du klikker på, og den måde du 'liker' på. Jo mere data, der er på folk, jo mere præcist kan man forudsige hvad brugeren vil gøre i en given situation. Disse værktøjer er enormt effektive til mange andre ting end bare til at sælge. Det kan manipulere os.

Neurotiker?
Den model, som der er blevet brugt i Cambridge Analytica, deler nemlig 'likes' op i fem forskellige grupper.

Særligt én af grupperne er interessant, forklarer Kjærulff. Den hedder 'Neurotikeren'. Hvis du tilhører den gruppe, er du typisk en person, der læser noget på nettet og skynder dig at dele det, fordi du bliver let berørt eller oprevet.

- Det er det, man har gjort i Trump-kampagnen: Denne gruppe udsætter man for holdningsbaseret indhold. Videoer med påstande, der provokerer eller forarger, eksempelvis. At mexicanerne kommer ind over grænsen og vil voldtage alle de amerikanske kvinder, kan være et eksempel, forklarer han.

Den digitale rådgiver Astrid Haug forklarer, at modellen også analyser ord fra artikler, folk klikker på fra Facebook.

Frygt for mexikanere
Man lurer simpelthen om folk eksempelvis ofte klikker artikler om kriminelle mexikanere. Dermed ved man, at vedkommende har tendens til at frygte mexikanere - og derfor kan påvirkes til at stemme på Trump, som havde anti- Mexico som tema i valgkampen.

Astrid Haug kan ikke svare på, om danske politiske organisationer bruger samme metoder men hun tvivler. Hun vurderer, at de udelukkende bruger de metoder, som er velkendte: Nemlig at målrette indhold mod eksempelvis en kvinde i en særlig aldersgruppe i Nordjylland og som har tilkendegivet, at hun er venstreorienteret.

Undgå at Facebook misbruger dig

Der er svært for Facebookbrugere at beskytte sig mod annoncer og andre påvirkninger på Facebook, forklarer den digitale rådgiver Astrid Haug.

- Du kan ikke sikre dig i mod det, men du kan regulere hvilke informationer, du giver til Facebook. Hvor meget du fortæller om dig selv og dit liv. Om du lader andre 'tagge' dig på billeder og den slags, siger Astrid Haug.

Derfor er det korte svar ifølge Astrid Haug, at hvis du er på Facebook lige nu, så er det en et vilkår, at Facebook ikke har styr på, hvor din data er havnet. Det er derfor, at tilliden til, at Facebook kan forbedre deres system, er på et meget lille sted.

Hvis det handler om nyheder, så kan du gå direkte ind på mediets hjemmeside frem for at gå ind på nyheds-sitet via Facebook. Du kan også bruge alternativer til Facebooks chatsystem Messenger - eksempelvis Signal og Wire, der er langt sikrere måder at kommunikere på, forklarer hun.

46 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere