Sådan hylder par deres skilsmisse på Facebook

En skilsmisse er som regel ikke rart. Men et canadisk par får den til at se helt tilforladelig ud på Facebook

Shannon og Chris Neuman hylder deres skilsmisse. (Foto: Facebook)
Shannon og Chris Neuman hylder deres skilsmisse. (Foto: Facebook)

De fleste, der har været igennem eller pårørende til en skilsmisse ved, at det ikke er rart.

Det har det nok heller ikke været en stor fornøjelse for det canadiske par Shannon og Chris Neuman. Men da de i sidste uge udfyldte deres ansøgning om skilsmisse, fik de alligevel ideen til at hylde den gerning, de netop havde begået.

På Facebook lagde Shannon et billede op af det smilende par foran retsbygningen, hvor de havde underskrevet papirerne og til opslaget skrev hun bl.a.:

'Her er Chris Neuman og jeg i går efter vi havde udfyldt vores ansøgning om skilsmisse. Men vi smiler?! Yep, vi er lidt skøre. Smiler vi, fordi den partner vi valgte for evigt viste sig ikke at være den partner, vi havde brug for for evigt? Selvfølgelig ikke. Vi smiler, fordi vi har gjort noget ekstraordinært (det synes vi i hvert fald!) Vi har med respekt, omtanke og ære sluttet vores ægteskab på en måde, som tillader os at fortsætte med at være partnere som forældre for vores børn - den perfekte årsag til, at det her altid var meningen, og at de aldrig skal vælge.'

Kys & kærlighed - 16. aug. 2015 - kl. 09:41 Hjertesorg - kvinder lider mest, mænd længst

Mange skilsmissebørn ved, at f.eks. skolearrangementer kan være problematiske, hvis forældrene ikke kan se hinanden i øjnene. Men det forsikrer Shannon og Chris Neuman deres børn om ikke vil blive et problem:

'De skal aldrig spekulere over, hvilken side af auditoriet de skal løbe hen til efter en julekoncert eller et forårsteaterstykke, for vi vil sidde sammen. De skal ikke bryde deres hoveder, når de skal planlægge deres bryllupper, for vi vil sidde på samme side af gangen - deres side.'

Se også: Stjerne efter skilsmisse: Det har været hårdt

Det søde opslag er indtil videre blevet delt knap 35.000 gange og slutter således:

'Vi har kæmpet, men vi er lykkedes med sammen at komme frem til en plan, hvor vi kommer over på den anden side som to forældre, der bor i to huse, som giver dem to hold, der elsker dem dobbelt så meget. Og nu hvor de ved, at det er muligt - vær sød at overveje vores metode, hvis du står i samme situation eller dele denne besked, hvis vi kan hjælpe til at huske dem på, at det er muligt at elske dine børn mere end du hader/ikke stoler på/ikke bryder dig om din eks (som vi har følt fra tid til anden på denne rejse, men for at få det hele på det rene, så kan vi faktisk godt li' hinanden. Godt arbejde.'

Parret nåede at være gift i 11 år, skriver Huffington Post.

1 kommentar
Vis kommentarer