Sådan påvirker coronavirus dine rejseplaner

Ekspert i rejseforsikring Pia Kirstine Knudsen svarer på spørgsmål om, hvordan virussen påvirker danskernes rejseplaner

Ekspert i rejseforsikring svarer på læsernes spørgsmål. Foto: Jakob Jørgensen
Ekspert i rejseforsikring svarer på læsernes spørgsmål. Foto: Jakob Jørgensen

Har du købt flybilletter til en rejse ud af landet i den nærmeste fremtid, men er du blevet i tvivl om, om forsikringen dækker, hvis udbruddet af coronavirus forhindrer dig i at komme afsted?

Lørdag aflagde Supervisor i Skade og Kundeservice fra Europæiske Rejseforsikring Pia Kirstine Knudsen Ekstra Bladet et visit og svarede på spørgsmål om, hvordan virussen kan påvirke danskernes rejseplaner.

Du kan læse nogle af hendes svar herunder.

Supervisor Pia Kirstine Knudsen, Europæiske Rejseforsikring 

Hvis man pt. overvejer at købe en rejse, så vil jeg anbefale, at man indledningsvis kontakter det selskab, hvor man har tegnet en afbestillingsforsikring. De kan oplyse, om jeres afbestillingsforsikring dækker afbestilling af fly, hotel og andre arrangementer som for eksempel en fodboldkamp, musical osv., hvis rejsevejledningen for området/landet ændrer sig til orange (alle ikke-nødvendige rejser frarådes) eller rød (alle rejser frarådes).

Derudover kan I overveje at købe en pakkerejse fremfor at bestille fly og hotel separat. Hvis man køber en pakkerejse, så kan rejsebureauet være forpligtiget til at lade jer ophæve købet, hvis rejsevejledningen ændrer sig til orange eller rød, efter rejsen er bestilt.

Jeg vil anbefale, at man følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger for det pågældende land/områder.

Hvis man havde planlagt at rejse til et område/land, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser eller alle rejser, så kan man kontakte sit rejseforsikringsselskab og forhøre sig om muligheden for at afbestille sin rejse som følge af den ændrede rejsevejledning.

Hvis man har købt en pakkerejse, kan man ligeledes kontakte sin rejsearrangør og forhøre sig om mulighed for at få sine penge retur eller hæve købet.

Hvis man har en kronisk lidelse og skal rejse til et land, som Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser til, vil jeg anbefale, at I kontakter jeres rejseforsikringsselskab med henblik på at høre, hvorledes I er dækket. Rejseforsikringsselskaberne har medicinsk personale ansat, der vil kunne vejlede jer.

Hvis man skulle være så uheldig at blive smittet med coronavirus på sin ferie, så er der tale om akut opstået sygdom, som vil være dækket på lige fod med eksempelvis lungebetændelse, maveonde, en brækket hånd osv.

Det betyder, at man vil få dækket udgifter til læge, medicin, hospital mv. Der kan også være dækning for udgifter til forlænget ophold, hjemtransport, tilkald af pårørende, erstatningsrejse mv.

Dækningerne afhænger af, hvilket rejseforsikringsprodukt man har. Hvis I er i tvivl om, hvorledes I er dækket, så vil jeg anbefale jer at kontakte det selskab, hvor I har tegnet en rejseforsikring.

Det er et godt spørgsmål! Og der er desværre ikke et klart svar på det.

Mit bedste svar er, at det kommer helt an på den enkelte situation. Hvis det er de lokale myndigheder, der beordrer en til at blive på et hotelværelse, da de har sat hele hotellet i karantæne, så diskuteres det pt., om det så ikke er de lokale myndigheder, der skal afholde regningen helt eller delvist. Men hvordan andre landes myndigheder dækker er desværre ikke noget, rejseforsikringsselskaberne kan påvirke.

Hvorvidt rejseforsikringen dækker kommer an på, om ens rejseforsikring dækker, såfremt man kommer i karantæne/bliver tilbageholdt af lokale myndigheder. Jeg vil anbefale at man kontakter sit rejseforsikringsselskab herom.

Hvis man kommer i karantæne, fordi man har sygdomssymptomer, så vil man være dækket for ekstraudgifter til læge, medicin samt opholdsudgifter, indtil man kan rejse hjem. Hvis man forpasser sin planmæssige hjemrejse, vil en ny flybillet også blive dækket.

Men igen: Jeg vil opfordre folk til at kontakte deres rejseforsikringsselskaber, så man er helt sikre på, hvorledes man er dækket.

Hvis man har købt en pakkerejse, så kan det være, at rejsebureauet dækker noget. Men hvor meget rejsebureauet dækker, og hvor længe de dækker, det kan jeg desværre ikke udtale mig om.

At der er erklæret undtagelsestilstand betyder ikke, at man ikke kan rejse til landet, medmindre de lokale myndigheder opfordrer udenlandske borgere til at holde sig væk. Man skal dog sørge for at udvise ekstra forsigtighed og følge de lokale myndigheders anvisninger.

0 kommentarer
Vis kommentarer