Sådan skal du gøre, hvis du møder en ulv

Ulven er tilbage i Danmark, men hvad skal du gøre, hvis du møder det farlige rovdyr? Se de sjove svar her

Råb, syng eller kravl op i et træ, hvis du møder en ulv, der vil angribe.
Råb, syng eller kravl op i et træ, hvis du møder en ulv, der vil angribe.

Nu er det ikke længere blot harmløse hjorte, ræve og harer, du kan møde på en tur i skoven. Ulven er nemlig blevet en hyppigere gæst på dansk grund, og rovdyret har for nylig slået nogle får ihjel i Midtjylland.

Jørn Chemnitz, Kolding Kommunes naturfagskonsulent, ved det første rådyr, som blev fundet dræbt i Kolding Skov. (Foto: Kolding Kommune) Samfund - 20. mar. 2015 - kl. 08:52 Ulv på spil i Kolding: Tre rådyr dræbt

Det har fået en læser hos videnskab.dk til at spørge, hvordan man skal forholde sig, hvis man møder en ulv i skoven, som vil angribe?

Til at hjælpe med svaret har videnskab.dk allieret sig med Thomas Secher Jensen, der er seniorforsker med speciale i pattedyr ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.

- Hold øjenkontakten og gå langsomt baglæns. Ikke noget med at løbe skrigende bort, for så opfatter den dig som et byttedyr, siger Thomas Secher Jensen og fortsætter:

- Du kan også med fordel begynde at tale højt og tydeligt med mandlig stemme. Skæld den ud, ræk armene i vejret og gør dig stor.

Det kan også hjælpe at synge eller råbe vredt - men hvis du skriger, giver du udtryk for at være bange, og det er dumt, lyder det i en rapport fra Naturstyrelsen.

Samfund - 13. mar. 2015 - kl. 19:51 TV: Ulv spottet på spring gennem villakvarter

Hvis disse tricks endnu ikke har fået ulven på afveje, så mener Thomas Secher Jensen at det er på sin plads at gøre klar til kamp:

- Hvis det skulle komme så vidt, så spark, slå, og riv. Prik den i øjnene. Prøv at se om du ikke kan beskadige den. Et rovdyr er aldrig interesseret i at blive beskadiget, for så kan den ikke jage efter føde, og hvis du virker for farlig, så opgiver den nok.

Samfund - 13. mar. 2015 - kl. 19:51 TV: Ulv spottet på spring gennem villakvarter

Ifølge Naturstyrelsens rapport kan det også være en idé at kravle op i et træ, hvor ulven ikke kan følge efter dig.

Thomas Secher Jensen mener, at en voksen mand nok ville være i stand til at kunne nedkæmpe en hund, mens et barn til gengæld vil være mere chanceløst. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har der dog ikke været et dødsfald i Skandinavien relateret til ulve siden 1881.

Han understreger desuden, at ulven normalt er bange for menneskelig aktivitet, og derfor er der meget lille sandsynlighed for, at den overhovedet vil kunne finde på at angribe.

Se også: Advokat: Jeg så ulv under hunde-luftning

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere