Sådan skriver Casper ironman-historie

Casper Becker Palmvig er den første deltager nogensinde, der stiller op i Københavns udgave af 'jernmanden' med et nyt hjerte

Den 28-årige Casper Palmvig er allerede en historisk jernmand. Han er den første nogensinde, der stiller op med et nyt hjerte (Foto: privat)
Den 28-årige Casper Palmvig er allerede en historisk jernmand. Han er den første nogensinde, der stiller op med et nyt hjerte (Foto: privat)

3800 meter i vand, 180 kilometer efterfulgt af et marathon.

Den søndagsmenu ville få de fleste danskere til at løbe skrigene væk, men for 28-årige Casper Becker Palmvig er det ingen sag. Heller ikke selv om han går rundt med et nyt hjerte.

Tilbage i 2007 fik han et ildebefindende på vej til arbejde. Han måtte en tur på hospitalet, hvor det viste sig, at han var for syg til at overleve, hvis han ikke fik sig et nyt hjerte.

Derfor måtte han knap to år måtte han leve med 'mekanisk hjerte', der kunstigt skulle holde det svage hjerte i gang, inden en organdonor kunne give ham et nyt et af slagsen.

Se også: Ironman i fuld gang: Alle sikkert op af vandet

Men det lange sygdomsforløb har ikke sat en stopper for drømmen om at gennemføre en ironman.

Søndag skriver Casper Palmvig nemlig historie, da han er den første nogensinde, der er i gang med KMD Copenhagen Iroman med et nyt hjerte.

Ekstra Bladet har forsøgt at få fat i Casper Palmvig, men af gode grunde har han ikke tid til at tale med os. I øjeblikket kæmper den seje mand på cyklen.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Sådan så det ud, da Casper kom op på cyklen (Foto: Facebook)
Foto: Sådan så det ud, da Casper kom op på cyklen (Foto: Facebook)
 

Alligevel er det lykkedes os at få fat i en stolt søster.

- Det går rigtig fint med ham derude. Hele familien har placeret sig strategisk på ruten, så vi kan heppe på ham hele vejen rundt på turen, fortæller søster Marie til Ekstra Bladet.

Klokken cirka 15.30 tog Casper hul på den sidste af de tre discipliner. Den opslidende marathon.

Ifølge presseansvarlige for KMD Copenhagen Ironman, Frej Elbæk Schjeldal, klarede Casper Palmvig det strålende i vandet, hvor han kom op efter en time og 30 minutters svømning.

- Det er en super god tid, siger Frej Elbæk Schjeldal til Ekstra Bladet.

Hvis du vil følge Caspers kamp mod målet, så kan du følge med på Facebook eller live på KMD's hjemmeside, hvor hans tider hele tiden bliver opdateret.

Du kan også læse mere meget om Casper kamp her.

Casper mangler bestemt ikke overskud på ruten. Her får konen lige et kys.

21 kommentarer
Vis kommentarer