Sådan tjente han 2,6 milliarder kroner på tre dage

Den 26-årige Salmar-arving, Gustav Magnar Witzøe, blev et par milliarder rigere uden at røre en finger

Den unge laksekonge har i forvejen en formue på 20 milliarder danske kroner. Privatfoto
Den unge laksekonge har i forvejen en formue på 20 milliarder danske kroner. Privatfoto

I foråret offentliggjorde det amerikanske magasin Forbes sin liste over verdens yngste millardærer. Og her havnede den 26-årige nordmand Gustav Magnar Witzøe øverst på listen med en formue på hele tre milliarder dollars svarende til 20 milliarder danske kroner.

Og mandag fik den unge mangemilliardær, der er arving til det kendte laksedynasti Salmar, flere gode finansielle nyheder. Salmar-aktien var nemlig steget eksplosivt på børsen i Oslo.

Døde laks på stribe
Aktien steg hele 6,3 procent bare i går, og siden onsdag er den steget med 12,4 procent. Det vil sige, at den unge Gustav alene i går fik en papirgevinst på 1,3 milliarder norske kroner, og hvis man tæller de to børsdage torsdag og fredag med, har den 26-årige laksekonge tjent 2,6 milliarder norske kroner på tre børsdage uden at røre en finger.

De enorme gevinster skyldes, at den unge Gustav Magnar Witzøe er hovedaktionær i Salmar via sit ejerskab i Kverva.  

Det skriver flere medier heriblandt den norske avis Nettavisen 

Det kan måske lyde lidt mærkeligt, at man som hovedaktionær i et stort laksefirma kan tjene 2,6 milliarder norske kroner på tre børsdage, når man tænker på, at alle nyheder i sidste uge meldte ud om alge-invasion i de nordlige norske farvande, der førte til tusindvis af døde laks. Og man satte straks planer i gang om at evakuere hundredetusinde laks.

Analytiker Kobjørn Giskeødegård fra Nordea Markets forklarer sagen således:

- Algedøden har ført til, at der bliver solgt færre laks, og det giver forventninger om højere priser, fortæller Kobjørn Giskeødegård til Nettavisen som  forklaring på aktie-stigningerne.

26-årige Gustav ønsker også at blive model i New York. Privatfoto
26-årige Gustav ønsker også at blive model i New York. Privatfoto
 

Model i New York
Selvom laksearvingen Gustav i disse dage kan grine hele vejen til banken, er han dog i gang med at søge job i en helt anden branche. I maj måned blev det nemlig kendt, at Gustav også satser på at få en modelkarriere i New York. Ikke fordi han behøver lønnen. Det er nok mere et spørgsmål om lyst.

124 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere