Sådan vil NASA have deres folk boende på månen

29. juli fyldte NASA 60 år. Og de har været hurtige fra starten. 11 korte år efter, at den amerikanske rumfartsorganisation blev stiftet, gik det første menneske på månen. I løbet af de efterfølgende fire år blev det til 11 mennesker mere. Og så blev der stille deroppe. Der er mange grunde til, at bemandede måneopsendelser ophørte i en periode på 46 år. I det gamle Apollo-program var det længe et åbent spørgsmål, hvad man rent faktisk ville opnå ved fysisk at sende mennesker til månen. Og det var på ingen måde sikkert, om det var risikoen værd at sende dem derop. Efter den kolde krig forsvandt desuden en del af logikken i, at USA som nation brugte så enorme ressourcer på et enkeltprojekt. Men månen var ikke helt glemt. Nye præsidenter har for vane at ændre politik, også når det kommer til verdensrummet, og Trump har ikke været nogen undtagelse. I december sidste år begyndte han at underskrive nye direktiver, som satte bemandet udforskning på toppen af listen af prioriteter efter flere år med underfinansierede, urealistiske mål om at nå Mars. 'Præsident Trump sender astronauter tilbage til månen', skriver NASA om sagen. (Indlejret link: https://www.nasa.gov/press-release/new-space-policy-directive-calls-for-human-expansion-across-solar-system) Begynder i 2022 Planerne om de nye månerejser har samlet støv længe, men nu skal de altså gennemføres. Til forskel fra Apollo-programmet, hvor mandskaber blev sendt op på korte ture i brug-og-smid-væk-fartøjer, skal der nu etableres langsigtede baser på og rundt om månen. Nøglen er det, NASA kalder Lunar Orbital Platform-Gateway, mest kendt som Gateway. Dette skal blive en rumstation, som gradvist sættes sammen i bane rundt om månen med omkring ét nyt modul hvert år. I 2022 opsendes de første dele ombord på en ubemandet raket. Ifølge NASA skal det første modul, som astronauterne kan leve i, sendes op i 2023. Den er på størrelse med en lille bus. Her kan mennesker opholde sig i en periode på mellem 30 og 60 dage. Planen er, at Gateway bliver gradvist mere avanceret, og at astronauterne ombord efterhånden bliver mere selvforsynende. — Det handler ikke om at genskabe Apollo. Folk siger, at vi må skynde os at komme til månen inden Indien og Kina, men her er den gode nyhed: Vi har gjort det allerede. Nu skal vi bare gøre det igen med mere permanente strukturer, siger den nye NASA-chef, Jim Bridenstine, til Time. Ambitiøse planer Spørgsmålet er hvordan. At etablere en permanent tilstedeværelse rundt om månen er ikke let at gennemføre, særligt ikke for en rumorganisation, som er svækket med omkring 20 milliarder dollars om året siden Apollo-programmets dage. Set som en andel af USA's BNP er NASA's budgetter i dag omkring en ottendedel af, hvad det var, da rumprogrammet var på sit højeste. Men Mars er fri, og der er stramme tidsfrister. Denne gang skal USA dog imidlertid ikke til månen alene. Processen vil på mange måde ligne den, som skabte den internationale rumstation ISS. For det første skal de samarbejde med kommercielle aktører, for det andet vil der være en række andre lande involveret, heriblandt Canada og Japan samt andre lande i ESA - European Space Agency - hvor også Norge er med. - Planerne er ambitiøse, og de er et naturlig første skridt på vejen. Gateway er 'bare' en rumstation, der strækker sig rundt om månen. Men det, den giver os, er en mulighed for at etablere permanente baser på månens overflade. Så snart man er i stand til at udnytte ressourcerne på månen, vil helt nye store muligheder dukke op, forklarer Mairanne Vinje Tantillo til VG. Hun er fagchef i forskningsafdelingen ved Norsk Rumcenter. På månen om otte år For det er et puslespil - og her er Gateway bare én af brikkerne. Nogle af komponenterne er stadig under udvikling, andre findes allerede. Det gælder blandt andet Orion, det NASA-udviklede fartøj, som skal fragte astronauterne trygt til månen. Desuden findes SLS-raketten (Space Launch System), som løfter dem ud af jordens atmosfære. Og her kommer det skandinaviske bidrag ind i billedet. Norsk Rumcenter har udviklet et lille filter, som sidder på Orion 1 og 2, og som efter planen skal med på de næste opsendinger også. Det næste trin bliver færdiggørelse af de nye fartøjer, som skal kunne tage astronauterne op og ned fra månens overflade. I modsætning til dem fra den gamle månelanding skal disse bruges mere end én gang, og derfor er de langt mere komplicerede at konstruere. Tilbage står alt det, som man er afhængig af på månens overflade. Inklusive evnen til at finde og udvinde vand, enten fra isen ved polerne eller som krystaller i jordlaget ved overfladen, hvis koncentrationen er høj nok. Hvis man er i besiddelse af dette, kan man spalte livsvigtig oxygen og hydrogen til brug af brændstof. Til sidst koncentrerer man sig også om at udvinde flere mineraler og bruge materialer på månen til at 3D-printe konstruktioner lokalt. Ifølge Times har NASA et ganske ambitiøst mål om at have astronauter boende på månen allerede i 2026 - om otte år. Hvem skal med? - Nu er spørgsmålet: Hvem skal med på Gateway, og hvad kan de forskellige bidrage med, siger Tantillo fra det norske rumcenter. ESA kommer med et forslag i 2019, som er baseret på, hvad man tror, medlemslandene kan tåle. Så må de enkelte landes ministre tage dette med hjem og forsøge at få de forskellige nationale forsamlinger til at donere penge. - Det er fortsat et helt åbent spørgsmål, hvor meget Norge kan og vil bidrage med. I rumfart er du afhængig af at være tidligt ude, eftersom planer lægges årevis i forvejen, og gammel teknologi ofte videreudvikles. Eftersom vi ikke var specielt involveret i ISS har vi allerede mistet nogle muligheder på Gateway. - Men der er stadig store muligheder for Norge. En del ting skabes fra scratch, og her har vi store forspring. Min personlige vurdering er, at vi nok blande os endnu mere nu, hvis vi skal fortsætte med at være med til disse ting i fremtiden. Men for Norsk Rumcenters vedkommende er spørgsmålet, hvad vi kan få ud af det. Vi undersøger yderligere, hvordan Norge kan deltage i disse ting, siger Tantillo. Oliebranchen har potentiale Oliebranchen er et af de steder, hvor der udvikles teknologi og metoder, som har et stort potentiale for rumfart. Men med stigende oliepriser kan man stille spørgsmålet, hvor relevant det er at tænke videre i. For oliebranchen havde det været småpenge at skulle rejse til månen ifølge Tantillo. Relativt små summer, høj risiko og lange tidshorisonter, gør det uklart, hvor meget potentiale de norske virksomheder vil se. - Vi ved, vi kan. Men det bliver et spørgsmål om vilje. Ingeniørerne er nok mere sultne længere nede i Europa, hvor der er færre missioner. Det er på mange måder synd, at Gateway ikke var lige på trapperne for nogle år siden, da der var oliekrise. Så havde vi måske kunnet se mulighederne for omstilling og udvikling, men nu har jeg os mistænkt for at være lidt for magelige og mætte, siger Tantillo. Ud over engagement fra de norske virksomheder kræver det også politisk vilje til at investere i ESA-projektet. Tantillo beskriver dilemmaet således: - Havde vi hoppet ind med oliefonden, havde vi kunne få hvad som helst, men det er kun rum-entusiaster, som ønsker sig dette. Det handler om at finde frem til en sober investeringsgrad, som tager højde for risikoen og giver konkrete resultater. Videre til Mars Selvom permanent tilstedeværelse på månen ikke er noget, man kan opnå på et øjeblik, er det alligevel heller ikke det endelige mål i sig selv. Således er selve Gateway-navnet en indikation på, at stationen skal betragtes som en port til resten af verdensrummet. - Det langsigtede mål er at få astronauter helskindet frem og ikke mindst tilbage fra Mars. Vejen videre derfra er foreløbig rent science fiction, siger Tantillo. Man bruger månen som springbræt af rent praktiske årsager. At løfte noget fra jordens overflade, ud af atmosfæren og op i verdensrummet er enormt krævende. At kunne fremstille vand og brændstof på månen gør, at dette kan samles op i løbet af længere ekspeditioner på et sted, hvor tyngdekraften er en tiendedel af, hvad den er på jorden. Spørgsmålet er, hvilken slags forskning man kan foretage sig fra Gateway, som man ikke kan foretage sig fra ISS. Forskellen er, at stationen rundt om månen i højere grad er udsat for stråling, som vil blive et problem for astronauter på vej til - og ikke mindst mens de er på - Mars. Den store fordel er imidlertid evnen til at teste udstyret og teknikkerne, som man skal bruge for at kunne rejse til Mars. Kritikere af Gateway-projektet spekulerer på, om det hele ikke bare er et levn fra den tidligere politiske administrationers egne projekter, og om det ikke er en blindgyde mod det endelige mål, som ligger endnu længere væk fra jorden. Den tidligere astronaut Ken Bowersox, nu leder for NASA's komité for menneskelig udforskning og operationer, er uenig. Han mener, at Gateway danner grundlag for endnu mere ambitiøse opdagelser - og så opmuntrer den ligefrem til dem. — Det er som en basecamp på en bjergside. Når du bygger sådan en, bliver folk fristet til at klatre højere, og så klatrer de højere, siger han til Time.

Sådan vil NASA have deres folk boende på månen

46 år efter, at der sidste gang var mennesker på månen, vil NASA tilbage inden for otte år - og denne gang vil de give mennesker mulighed for at bo der. De første raketter, som skal gøre rum-eventyret muligt, forlader nu jorden med skandinavisk teknologi om bord

Udforsk Ekstra Bladet+

Mere fra Ekstra Bladet+

Fra fars dreng til bandeboss: Sådan blev 'Shebi' til LTF's 'El Presidente'

Problemet kan løses: Formlen til bedre rejsning

Mange muligheder: Sådan går du på pension før tid

Se de eksklusive og private billeder: Emmelie de Forest er færdig som elverpige

Sexolog til par: Sådan tænder du sexlysten på ti minutter

Mange muligheder: Sådan går du på pension før tid

Syv fik livsvarigt fængsel: Her er dødens lejlighed

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Pornodronning: Sådan tjener jeg kassen på Onlyfans

Hele Finland er klar til Putins næste krig

Debriefing fra Barcelona: Maratonmøde med Kevin

Udforsk Ekstra Bladet+

10 kilo på 10 uger: Sådan taber du dig ved at gå

Mandebryster? Sådan slipper du af med dem

Sådan taber du et kilo rent fedt om ugen

Hans tissede syv gange hver nat: Disse simple øvelser hjalp

Her kan du gøre et sommerhus-kup

Prisen på naturgas er seksdoblet: Sådan sparer du penge

Fire danskere: Sådan håndterer vi negative renter