Sådan vinder du et års forbrug af øl

Er du god til ølstafet? så bør du overveje at læse med her!

Her kan du se hvordan det gik under VM i Beermile i 2014. (Video: AP)

Det kommer til at gå vildt for sig, når der lørdag for blot anden gang afholdes DM i Beermile, den amerikanske pendant til den klassiske ølstafet.

Konkurrencen, der i Guds eget land kan tiltrække et firecifret antal tilskuere, går i al sin enkelthed ud på at bunde en øl og derefter løbe 400 meter.

Det gentages fire gange, således at man til sidst har drukket fire øl og løbet en amerikansk mil.

Verdensrekorden i disciplinen er en tid på 4.47, og kan du komme i nærheden af den, er der ikke kun en god chance for at kunne kalde sig danmarksmester. Nørrebro Bryghus - der i øvrigt selv stiller op med flere hold - udlover nemlig et års forbrug af deres øl til alle, der klarer løbet på under fem minutter.

Ekstra Bladet ringede til arrangøren af løbet, Christian Gregersen for at høre hvad det kræver at gennemføre på under fem minutter.

- Det gælder om at kunne drikke øl, men det gælder også om at kunne løbe hurtigt, forklarer arrangøren, som forventer at alle 150 pladser i løbet bliver besat.

- Det er en multisportgren, hvor man skal have forskellige evner ud over at kunne løbe. Der ligger også meget psykisk i at kunne drikke en øl hurtigt, og så gå direkte ud og løbe. Det er de færreste løbere der har prøvet det, lyder det fra Christian Gregersen, der også har et par tip til dem der måtte overveje at stille op:

- Der er ingen tvivl om at hvis man kan drikke fire øl hurtigt, så kan der nemt vindes et minut på det.

- Kan an det, så har man en rigtig god chance, forklarer arrangøren, der anbefaler at man bruger ølpauserne på at få vejret, inden man løber videre.

DM i Beermile afholdes lørdag den 19. marts klokken 18 i B&W Hallerne på Refshaleøen i København. Du kan tilmelde dig her.

Samfund - 4. dec. 2014 - kl. 11:24 TV: Løbesild bunder fire bajere og slår verdensrekord

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere