Sad fast i hul: Tabte sig 57 kilo

Kollegerne skreg af grin - og så tog han sig sammen

Daniel sad fast i et hul  i  gulvet på sin arbejdsplads. Det blev en øjenåbner for  ham. Foto: SWNS
Daniel sad fast i et hul i gulvet på sin arbejdsplads. Det blev en øjenåbner for ham. Foto: SWNS

Den 32-årige britiske rørmontør, Daniel Mann, fandt ud af, at det måske var på tide, at han tabte sig nogle kilo, da han pludselig sad fast i et hul i gulvet i forbindelse med sit arbejde som rørmontør.

Hans venner skreg af grin i næsten 20 minutter, før de tog sig sammen til at hive Daniel ud af det hul, han sad fast i. En af hans kolleger hev fat i Daniels arme, mens en anden skubbede på hans fødder fra etagen under gulvet. Og så lykkedes det endelig at få Daniel fri.

Det skriver flere medier heriblandt Birmingham Live og Metro.

Artiklen fortsætter under billedet...

En ny slank udgave af Daniel fremviser her  sammen med sin  kone Deborah sine tidligere gigantiske bukser. Foto: SWNS.
En ny slank udgave af Daniel fremviser her sammen med sin kone Deborah sine tidligere gigantiske bukser. Foto: SWNS.
 

På det tidspunkt vejede Daniel Mann 152 kilo. Den ydmygende oplevelse blev en såkaldt øjenåbner for Daniel, der meget hurtigt efter oplevelsen begyndte på en intensiv slankekur. I løbet af kun et år tabte Daniel sig 57 kilo. I dag vejer han 95 kilo.

- Selv om jeg godt kunne se det sjove i episoden og selv begyndte at grine, så var jeg også meget flov over mig selv. Det fik mig til at tænke på, hvor stor og fed, jeg var blevet, og det var på tide, at der blev gjort noget ved det, fortæller Daniel.

Derfor begyndte Daniel på en slankekur hos 'Slimming World' og kastede sig ud i en hård kamp for at tabe sig nogle kilo.

Før sin hårde slankekur, spiste Daniel stort set kun pizza og fish and chips, ligesom han ofte spiste to portioner varm mad på en aften. Til frokost spiste han nogle store sandwich med bacon, pølser og ost.

Artiklen fortsætter under billedet...

Daniel vejede 152 kilo for et år siden. Foto: SWNS.
Daniel vejede 152 kilo for et år siden. Foto: SWNS.
 

Men med hjælp fra sin 31-årige kone Deborah samt sine tre børn fik Daniel ændret sin livsstil og begyndte på en mere sund og balanceret diæt.

Nu spiser Daniel havregryn til morgenmad og salat til frokost. Og om aftenen spiser han mad ud fra opskifter fra 'Slimming World. Det kan være pasta- eller kødretter.

Daniel forklarer, at hans kolleger i starten ikke have stor tillid til, at han kunne blive ved med at holde sig til sin nye sunde diæt. Og de drillede ham med, at han spiste kaninføde. Men nu er de endelig  overbevist.

- Jeg bliver ikke længere gjort til grin. Og de har nu stor respekt for mig, siger Daniel.

Daniel kan næsten ikke fatte, at han for  bare et år siden  havde så store bukser. Foto: SWNS
Daniel kan næsten ikke fatte, at han for bare et år siden havde så store bukser. Foto: SWNS
 

 

66 kommentarer
Vis kommentarer