Der skal to til en tango.
Det må Lolland og Falsters skraldekoncern REFA sande, efter Ankestyrelsen har bedt dem genoptage en sag, hvor de ellers har afvist at fremlægge en række dokumenter. Det sker i kølvandet på, at Ekstra Bladet har afsløret, at de gang på gang har favoriseret særligt et lokalt reklamefirma.
Offentligt skraldefirma forgylder reklamemand igen og igen: Det er uhyggeligt
- Når en virksomhed ikke selv fremlægger oplysningerne og efterfølgende bliver bedt om at lægge dem frem, øger det virkelig mistanken om, at der foregår noget, der ikke burde foregå, siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, til Ekstra Bladet og fortsætter:
- Ankestyrelsen har vurderet, at det har været nødvendigt for den offentlige interesse, at de efterspurgte oplysninger nu kommer frem.
Kritisable forhold
Sagen er rejst på baggrund af en række spørgsmål, som Uffe Thorndahl, tidligere borgmester i Hørsholm, stillede i kølvandet på Ekstra Bladets artikler i december.
Bestyrelse festede igennem til julefrokost: Drak 250 genstande på skatteborgernes regning
Her fik REFA blandt andet kritik for at have betalt regninger for mere end fem millioner til det lokale reklamefirma Pajor i 2016 og 2017.
- At REFA har handlet for så mange penge uden at undersøge markedet er ikke i orden, sagde Laura Stadum, advokatfuldmægtig og ekspert i offentlig-udbud, i december til Ekstra Bladet.
Afvisning på afvisning
REFA afviste efterfølgende Uffe Thorndahl, da han bad om tilladelse til at se dokumentation for flere af de udtalelser, som direktør Mette Suhr Stoffregen gav til Ekstra Bladet.
Anmodningerne blev af REFA blandt andet afvist som 'upræcise', ligesom oplysninger om direktøren og en specifik medarbejder måtte 'antages at skulle tjene et retstridigt formål' - disse forhold har Ankestyrelsen afvist.
- På det foreliggende fremstår det uklart for Ankestyrelsen på hvilket grundlag I/S REFA har vurderet, at identifikationskravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, ikke er opfyldt, skriver Ankestyrelsen i sin afgørelse, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
- På den baggrund har vi i dag anmodet I/S REFA om at genoptage sagens behandling, skriver de.
Danmarks dyreste pap-julekalender: Borgerne betalte
Buffet, 240 liter fadøl og rød løber: Skralde-firma festede for borgernes penge
Bestyrelsesformand: Fuld tillid til ledelsen
Artiklen fortsætter under billedet...
Formanden for REFAs bestyrelse, Poul-Henrik Pedersen fra det lokale parti Guldborgsundlisten, understreger, at man som lovlydig virksomhed tager Ankestyrelsens afgørelse alvorligt.
- Når de beder os om at kigge på de her ting, så gør vi det, siger han til Ekstra Bladet.
Han afviser dog enhver mistanke om Pajors ejers tidligere kones ansættelse i REFA, ligesom han understreger, at direktør Mette Suhrs tidligere kandidatur i sit eget parti Guldborgsundlisten skulle være kritisabelt.
- Mette Suhr var hverken i direktionen i partiet eller noget andet, og det er vel ikke forbudt at stille op i politik. Selvom det er svært ikke at skulle udsættes for mistanke bagefter, siger han.
- Har du stadig tillid til REFAs ledelse?
- Ja, det har jeg da ved gud i himlen. Der er ikke foregået noget, som bestyrelsen ikke har været fuldt ud orienteret om.
Det er ikke lykkes at få en kommentar fra REFAs direktør Mette Suhr Stoffregen.
Ekstra Bladet følger sagen.