Sagal blev svinet til af kvinde - fik et chok da de mødtes igen

En kvinde overfusede 19-årige Sagal med racistiske tilråb. Men hun havde nok ikke regnet med at se hende igen. Og slet ikke sammen med hendes mor

Sagal Yusuf vidste præcis, hvad hun skulle sige, da hun igen mødte den kvinde, der angreb hende verbalt en sen aften på togstationen. Foto: Sagal Yusuf/Privat
Sagal Yusuf vidste præcis, hvad hun skulle sige, da hun igen mødte den kvinde, der angreb hende verbalt en sen aften på togstationen. Foto: Sagal Yusuf/Privat
Følg Samfund

For omkring en uge siden stod 19-årige Sagal Yusuf og ventede på toget i Klippan i Sverige efter arbejde. Det var sent, og perronen var næsten helt mennesketom. Så hun satte sig ned, tog sine høretelefoner på, og gav sig til at vente på, at toget kom. Men pludselig dukkede en anden kvinde op på perronen.

Kvinden gik forbi Sagal Yusuf et par gange, og hun kunne se, at kvinden fik helt røde kinder. Hun kunne også se, at den fremmede kvinde bevægede sine læber, men kunne ikke høre, hvad hun sagde på grund af høretelefonerne. Da Sagal Yusuf tog dem af, og udbrød ’undskyld?’ fik hun et chok.

'Hun var ikke bange for at udtrykke sit syn på islam, mit slør og min hudfarve. Og hun kunne ikke vente, til Sverigedemokraterne ville vinde, så vi fandens indvandrere, som bare udnytter det svenske system, bliver smidt ud af landet med hovedet først’, skriver Sagal Yusuf i et opslag på Facebook, som siden er blevet delt næsten 1000 gange.

- Jeg var bare træt og meget skuffet, og jeg var ikke i humør til at komme op at skændes. Så jeg ignorerede hende bare og bad hende lade mig være, fortæller Sagal Yusuf til Ekstra Bladet.

Men her slutter historien slet ikke.

Sagal Yusuf arbejder på et plejehjem i Skåne, og det var efter en sen vagt her, at hun var på vej hjem, da hun blev verbalt forulempet af kvinden på stationen.

Et par dage senere var Sagal Yusuf i gang med at made en af de ældre kvinder, hun har ansvaret for på sit arbejde. Pludselig brast døren op. Og ind kom den selvsamme kvinde fra togstationen. Hun stod chokeret og måbende i døråbningen, da hun så sin egen mor i hænderne på den kvinde, hun for nylig havde overfuset.

- Først var jeg også selv chokeret. Men så blev jeg taknemmelig. Af alle de steder, hun kunne være løbet ind i mig igen. Gud lod mig bevidne hende, hvor jeg var tættest på hende - mens jeg tog mig af hendes mor, siger Sagal Yusuf.

- Vi snakkede ikke rigtig. Men da jeg forlod værelset, fortalte jeg hende, at hun ikke skulle bekymre sig. Jeg kunne aldrig finde på at behandle hendes mor, som hun behandlede mig.

Den 19-årige svensker lagde sin historie op på Facebook, fordi hun mener, der er en vigtig lektion i den, som alle kan tage ved lære af.

- Vi er alle en del af hinanden. Vi er nødt til at holde op med at dømme hinanden baseret på race, religion og etnicitet. Vi ved aldrig, hvem nogen kunne vise sig at være, siger Sagal Yusuf.

Se hele den svenske kvindes opslag her:

Husker du historien om Fardin Fardin, som var i chok over en mor, der kaldte ham 'pædofil perker' i S-toget?

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+