Sagsøgt for 1,2 mia. af staten: Får alligevel million-opgave af Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet har givet en million-kontrakt til advokatfirmaet Bech-Bruun, mens samme firma er sagsøgt for 1,2 milliarder kroner i sagen om svindel med udbytteskat

Man kan sagtens være sagsøgt for 1,2 mia. kroner af skattemyndighederne og samtidig få million-kontrakter finansieret af skattekroner. Foto: Jens Dresling
Man kan sagtens være sagsøgt for 1,2 mia. kroner af skattemyndighederne og samtidig få million-kontrakter finansieret af skattekroner. Foto: Jens Dresling
Følg Samfund

Et søgsmål på hele 1,2 milliarder kroner fra Skattestyrelsen diskvalificerer tilsyneladende ikke advokatfirmaet Bech-Bruun, når der er million-kontrakter på spil hos Udenrigsministeriet.

Ifølge Advokatwatch har advokatfirmaet genvundet et udbud hos ministeriet til en værdi af mellem 19 og 23 millioner kroner.

Advokatfirmaet skal rådgive Danida, der hører under Udenrigsministeriet og står for det danske udviklingsarbejde.

Enten har man i Udenrigsministeriet glemt, at samme advokatfirma ifølge Skattestyrelsen har rådgivet den bedrageridømte tyske bank North Channel Bank, da den danske statskasse blev lænset i udbyttesagen, eller også er et søgsmål på 1,2 mia. kroner fra skattemyndighederne bare ikke nok til at komme i 'bad standing' hos ministeriet.

Ekstra Bladet har bedt om en kommentar fra ministeriet, der svarer udenom med følgende skriftlige citat:

'Udenrigsministeriet udbød i efteråret 2021 en rammeaftale om advokatbistand til udviklingsbistandens område. Rammeaftalen vedrører gennemførelse af EU-udbud. Udbuddet om advokatbistand blev gennemført i henhold til udbudslovens regler. Der indkom fire tilbud, som blev vurderet i forhold til den offentliggjorte evalueringsmodel. Tilbuddet fra Bech-Bruun blev vurderet som det bedste.'

Ifølge en anden artikel i Advokatwatch, der dog ikke har lavet koblingen, skal Skattestyrelsen og Bech-Bruun mødes i Østre Landsret 1. februar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Spektakulær sag
Den føromtalte tyske bank blev i 2019 idømt en bøde på 110 millioner kroner for at 'deltage i et bedrageri mod den danske stat', som det lød i anklagemyndighedens pressemeddelelse.

Banken havde uberettiget fået udbetalt 1,1 milliarder kroner i refusion for dansk udbytteskat.

Senere anlagde Skattestyrelsen så en sag mod bankens danske rådgivere, advokatfirmaet Bech-Bruun, som ifølge styrelsen hjalp banken med svindlen.

Sagen har været bredt omtalt i flere medier og Bech-Bruun har været ude at forsvare sig selv og anklaget Skattestyrelsen og Kammeradvokaten for at bruge bøllemetoder.

'Vi har gennem en årrække haft et godt samarbejde med staten og herunder Udenrigsministeriet. Vi er derfor glade for at have genvundet kontrakten om udbudsretlig bistand i forbindelse med Danmarks udviklingssamarbejde. Det rejste krav mod Bech-Bruun anser vi for grundløst og ser frem til at føre sagen i retten,' oplyser ledende partner i Bech-Bruun Steen Rode i en mail til Ekstra Bladet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind