Salafist provokerer: Her er hans vilde udsagn

Det er ikke første gang, at Adnan Avdic får danskernes pis i kog - her er et udpluk af de mest opsigtsvækkende ting, han har sagt

(foto: Jakob Jørgensen)
(foto: Jakob Jørgensen)

Grundlovsdag er dagen, hvor man hylder demokratiet, men det er ikke alle der var lige begejstrede for dagen.

Med ordene 'i helvede med Grundloven' satte den dansk-bosniske salafist Adnan Avdic under et live interview på TV2 de danske politikeres pis i kog og gjorde, at flere satte sig til tasterne for at tage afstand til hans udtalelser, blandt andet Dan Jørgensen (S), Inger Støjberg (V) og Naser Khader (K).

'Hjerte af guld'
Det er dog langt fra første gang, at Avdic provokerer - salafisten er nærmest kendt for at komme med kontroversielle udtalelser. Han tilhører den mindre gruppe af yderliggående muslimer, der går ind for en streng fortolkning af islam og ønsker sharialovgivning.

Adnan Avdic var blandt andet ude med riven efter terrorangrebet i København. Her var med til at fjerne blomster fra Svanevej på Nørrebro, hvor Omar El-Hussein blev skudt.

fransk tv roste han terroristen til skyerne: 

- Den her mand havde et hjerte af guld. Som muslimer støtter vi ham. De store terrorister er dem, der fornærmede profeten. Det er de danske tegnere, der er ansvarlige for at opildne til terrorisme. De er terrorister. Det var denne fyr ikke. Han var en helt, sagde Avdic til programmet 'Le Petit Journal'.

Men også kort tid efter kunne man høre Avdic fryde sig over DF-politikeren, Jesper Langballes, død i marts i år:

– I dag er det muslimernes glædesdag, idet Jesper Langballe er død og dermed på vej til Helvede. Må han rådne op dér. Den mand mand var fjende af islam, og mon ikke han snart møder den syge Kurt Westergaard, lød det blandt andet fra Adnan Avdic.

Se mere video på Localeyes.dk


Her fjernede hætteklædte mænd blomster fra Svanevej (video: Local Eyes)

Snak med psykolog, Adnan!
Hvor islamisten vil hen med sine kontroversielle udtalelser har Ekstra Bladet bedt Naser Khader, muslim og folketingskandidat for De Konservative, komme med en analyse af:

- Manden kunne godt bruge en psykolog! Det virker ikke som han er ved sine fulde fem. Men samtidig er det vigtigt at tage ham alvorligt, fordi der er mennesker i miljøet, der ser op til ham, lyder det fra Naser Khader.

- Han taler til sit publikum - og ikke danskerne. Han er faktisk ligeglad, hvad danskerne tænker. Der er nogle derude, som synes, han er en helt - og det er derfor vi skal tage det alvorligt, tilføjer Khader.

Folketingskandidaten mener, at det først og fremmest er vigtigt at anerkende ekstremisterne findes. Herefter er det særligt at vigtigt at sætte en stopper for hadprædikanterne i moskeerne og fængslerne, men også blandt unge mennesker. Her mener han, at man skal føre tilsyn med islamiske skoler og holde hadprædikanterne væk fra teenagere.

- Vi skal se på, om vi kan få Justitsministeriet til at lukke de salafistiske aktiviteter, der er i moskeerne. I Danmark er der omkring 120 moskeer, cirka fem af dem er salafistiske, lyder det fra Khader, der mener, at man skal have et særligt godt øje på moskeerne i Grimhøj i Aarhus og Heimdalsgade (som nu er flyttet til Titangade på Nørrebro, red.).

Endelig mener politikeren, at det er godt, at Adnan Avdic får taletid i medierne - på sin Facebook-profil takker han ligefrem salafisten for at stå frem med sin mening.

- Det er godt, at han for lov at tale. For så får vi understreget, hvad vi er oppe imod. Hans udsagn har aktiveret rigtig mange muslimer. Jeg har fået flere henvendelser fra moderate muslimer i dag, der nægter at repræsentere sådan nogle tosser. Der er mange, der føler, at han gør livet svært for dem, siger Naser Khader, der vurderer, at der er flere ekstremister end man tror - et par hundrede - anslår han.


Adnan Avdic svarer herover på, hvorfor han lavede en støttegruppe til fordel for Said Mansour, som blev dømt for at tilskynde til terrorhandlinger (20. februar 2014)

 


Foroven reagerer Adnan Avdic på Ingers Støjbergs kronik om danske værdier fra 2013 (7. juli 2013)


Junes Kock, talsmand for Hizb ut-Tahrir, har også gæstet Ekstra Bladets studie. Her var han i debat med V-ordføreren Inger Støjberg (juli 2014)

280 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere