Salg af alkohol bremset i Grønland: Ingen alkohol efter klokken 18

Forestil dig, at du ikke længere kan finde vinen, når du er ude at handle. Det er virkeligheden på Grønland, hvor det ikke længere er tilladt at reklamere med, at man sælger alkohol

Det er ikke længere muligt at købe alkohol i butikkerne efter klokken 18:00 på Grønland. Arkivfoto: Sofia Busk/Ritzau Scanpix
Det er ikke længere muligt at købe alkohol i butikkerne efter klokken 18:00 på Grønland. Arkivfoto: Sofia Busk/Ritzau Scanpix

Lige siden første marts har det ikke længere været muligt at købe alkohol som normalt på Grønland.

En ny lov har nemlig pålagt butikker, at de for det første ikke længere må reklamere med alkohol, og for det andet skal områder med alkohol skærmes af i butikkerne.

I juledagene vil det være helt forbudt at udskænke alkohol.

- Den nye lov bygger på de mange sørgelige sager, der har været, hvor alkoholmisbrug indirekte påvirker børn.

- Derudover bygger den på WHO's anbefalinger om at skærme alkohol af i butikker, siger Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af det danske Folketing og Landstinget i Grønland.

Grumme overgreb
Alkohol har været blandt årsagerne til en lang række modbydelige overgreb mod børn, og det tager Landstinget nu konsekvensen af.

- Vi har valgt at tage hensyn til børnene. Langt de fleste gange, hvor børn er blevet seksuelt misbrugt på Grønland, har der været alkohol involveret.

- Man kan altid diskutere, om det er den rigtige vej, vi har valgt at gå. Men vi følger de anbefalinger, der kommer fra WHO, siger Aaja Chemnitz Larsen.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen ...)

Den nye lov i korte træk

Alkoholloven omfatter alt salg og udskænkning af alkoholholdige drikke.

  • Alkoholholdige drikke over 2,25 % skal være afskærmet fra andre varer i butikken.
  • Markedsføring af alkoholholdige drikke er ikke længere tilladt. Dog må virksomheders firmanavn og logo vises ved sponsorering.
  • Salg af alkoholholdige drikke må finde sted:

Mandag til fredag fra kl. 09.00-18.00.

Lørdag fra kl. 10.00-14.00.

Salg af alkoholholdige drikke må ikke finde sted søn- og helligdage.

  • Udskænkning af alkoholholdige drikke må finde sted:

Mandag til torsdag fra kl. 12.00-24.00.

Fredag og lørdag fra kl. 12.00-03.00. På søn- og helligdage fra kl. 12.00-24.00. Herudover vil der være lukket for udskænkning juleaften og 1. juledag, og åbent fra kl. 12.00-03.00 nytårsaften og 2. juledag.

  • Det vil fortsat ikke være tilladt at sælge eller udskænke alkohol til synligt berusede personer eller personer under 18 år

 

  • Personer under 18 år, undtaget butikselever og elever i tjenerfaget, må som ansatte ikke sælge eller udskænke alkohol.

 

  • Unge under 18 år må fortsat ikke være på udskænkningssteder efter kl. 20.00 uden en myndig person, der har et særligt ansvar for den unge.

 

  • Ansatte som sælger eller udskænker alkohol skal have deltaget i et kursus i ansvarligt salg og udskænkning af alkohol som Naalakkersuisut tilbyder.

 

  • Der er krav om, at alle offentlige og private institutioner skal udarbejde en alkoholpolitik.

 

  • Alle som søger om en alkoholbevilling skal udarbejde en alkoholpolitik for deres salgs- eller udskænkningssted. Naalakkersuisut udformer en skabelon for alkoholpolitik.

 

  • Det vil ikke længere være muligt at købe alkoholholdige drikke i forbindelse med mad ud af huset.

 

  • Alt salg og udskænkning kræver fortsat en alkoholbevilling. Man skal fortsat ansøge kommunalbestyrelsen om en alkoholbevilling.

 

  • Kommunalbestyrelsen kan udstede alkoholbevillinger efter høring fra politiet bygdebestyrelsen, kommunalforvaltningen indenfor børn og unge samt kommunalforvaltningen indenfor sundhed og forebyggelse. Alkoholbevillinger udstedes for et tidsrum af 3 år.

 

  • Ved lejlighedsbevillinger, som er en alkoholbevilling til enkeltstående offentlige arrangementer f.eks. koncerter, må der ikke udskænkes alkoholholdige drikke over 16 %.

 

  • Ved lejlighedsbevillinger må udskænkningen finde sted fra kl. 12.00 – 24.00, dog med mulighed for udvidelse til kl. 03.00 om fredagen og lørdagen.

 

  • Der er mulighed for søge særlige ”turistbevillinger” til udskænkning af alkohol ved turistaktiviteter uden for beboede områder.3

Kilde: http://naalakkersuisut.gl (Det grønlandske styres hjemmeside)

Se også: Ny lov skal stoppe Danmarks farligste pædofile

Nu kommer kritikken
Det er dog langt fra alle, der er lige store tilhængere af den nye lov.

Kristian Pedersen er souschef i Brugsen i Nuuk, og de har kunnet mærke lovens indvirken på både godt og ondt.

- Vinsalget er faktisk steget, da det bliver interessant at se, hvad der egentlig gemmer sig derinde bagved afskærmningen.

- Salget af hård spiritus som rom og vodka er faldet drastisk. De står gemt i vores kiosk bag ved et stykke stof.

Og selvfølgelig er han ikke tilfreds med, at salget er faldet.

- Med den nye lov bliver vi begrænset på en måde, som vi ikke ønsker, når vi er forretningsfolk.

Loven dikterer også, at butikkerne skal stoppe med at sælge af alkohol, når klokken har passeret 18:00.

- Det kan godt ske, at det påvirker nogle familier positivt, men dem, der vil have alkoholen, skal nok stadigvæk få fingre i den ad andre veje, siger han.

Se også: En uge før tid: Carlsberg er løbet tør for påskebryg

Fik fjernet facebook-opslag
Da det ikke længere er lovligt at reklamere for nogen former for alkohol, har Nicolai J. Nissen, der ejer Godthaab Bryghus, fået besked på at fjerne en række Facebook-opslag, da de strider mod den ny alkohollov.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke må skrive om det på Facebook. Udenlandske medier er nemlig undtaget loven. Det er med til at ødelægge min forretning, da jeg ikke længere kan få spredt ordet om mit bryggeri.

Som Nicolai rigtigt siger, at så er udenlandske medier fritaget loven.

Det vil sige, at Mads Mikkelsen stadigvæk kan reklamere for Carlsberg, når reklamerne kører på Kanal 5 eller lignende på de grønlandske tv-skærme.

Nicolai J. Nissen er ikke tilfreds med den nye lovgivning. (Foto: Privat)
Nicolai J. Nissen er ikke tilfreds med den nye lovgivning. (Foto: Privat)
 

Der har endnu ikke været nogen sager om ulovlige reklamer, så man har ikke sat en ramme for straf endnu. Men det værste, Nicolai kan forestille sig, er, at han får taget sin bevilling.

Han ejer nemlig både sit bryggeri og ni forskellige barer, restauranter og natklubber på den enorme ø.

Bryggeriets mest væsentlige produkt, der er en Classic øl, har allerede set et stort fald i salg. Der er blevet solgt 16 procent færre af den.

Søren Pape Poulsen og kæresten Josue Medina Vasquez under besøg hos dronningen. Foto: Stine Tidsvilde. Politik Spritbilist: Sådan blev Papes forlovede afsløret

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere