Sally fik lavet sine læber større: - Jeg lignede noget fra en gyserfilm

Advarsel: Voldsomme billeder i artiklen. Det gik helt galt, da Sally fik lavet sine læber større. Nu advarer hun andre

Ømme, stenhårde og væskende.

Sådan så Sally Roberts læber ud, da hun vågnede op dagen efter, hun havde fået lavet sine læber større.

Den britiske kvinde fra Wrexham ville have større læber, og derfor fik hun injiceret 'lip filler' i læberne. Det blev, ifølge hende selv, foretaget af en sygeplejerske på en god klinik.

Det skriver medier som Metro og Daily Mail.

Til at starte med var Sally tilfreds med resultatet, men ikke længe efter fik hun en allergisk reaktion af det stof, hun havde fået i sine læber.

Sally havde store smerter, og hendes læber blev så hævede og ømme, at hun hverken kunne spise, drikke eller snakke ordentligt.

Hun måtte også en tur på hospitalet, da der var risiko for, at hun ville få et 'allergisk shock'. En livstruende tilstand, der skal behandles omgående.

Derfor har hun nu delt billeder og sin historie på Facebook for at advare andre. Hun skriver blandt andet:

- Jeg ønskede virkelig, at få mine læber ordnet. Men det har været en kæmpe øjenåbner for mig. Jeg lignede noget fra en gyserfilm.

- Så... hvis du overvejer at få lip filler, så vær forberedt på sandsynligheden for, at du kan reagere voldsomt. De sidste par dage har været helt forfærdelige, infektionen er gået i mit blod og har gjort mig rigtig dårlig, skriver hun blandt andet.

Og som afslutning:

- Du tror aldrig at sådan noget vil ske for dig. ALDRIG IGEN.

Du kan se billederne herunder:

87 kommentarer
Vis kommentarer