Sam med handikap: Sidder fast i dyr lejlighed

Sam har fremskreden muskelsvind. Derfor skal han bo i en lejlighed, der koster 17.000 kroner om måneden, mens han er på SU

Sam er stort set altid hjemme i den dyre lejlighed. Han har ikke råd til at tage ud med sine venner. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sam er stort set altid hjemme i den dyre lejlighed. Han har ikke råd til at tage ud med sine venner. Foto: Tariq Mikkel Khan

Har du et handicap og er kommet i klemme - skriv til journalisten ved at klikke her

Sam Al-Sapti på 18 år fra Frederiksberg sidder i kørestol, bruger respirator og skal have hjælp døgnet rundt. Samtidig er han i klemme økonomisk.

- Vi har ikke råd til livet. Vi har dårlig nok råd til forsørgelse, siger han gennem respiratorens mekaniske lyd af åndedræt.

Sam og hans mor bor i en lejlighed til 17.000 kroner i måneden. Og de kan ikke flytte.

Kommunen afviste i 2017 at anvise dem til en anden bolig, fordi de allerede bor i en lejlighed, som er handikapvenlig.

- Jeg kan ikke købe mad i kantinen ligesom de andre på skolen eller tage i biografen med mine venner, fortæller Sam.

For nylig måtte han blive hjemme fra gallamiddag på gymnasiet, fordi han ikke havde råd til at tage med. 

Sam vil gerne have et fritidsjob, men stort set al hans fritid går med at pleje sygdommen. Almindelige rutiner som bad, toiletbesøg og sengetid er tidskrævende projekter, og han skal have hjælp til stort set alt. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sam vil gerne have et fritidsjob, men stort set al hans fritid går med at pleje sygdommen. Almindelige rutiner som bad, toiletbesøg og sengetid er tidskrævende projekter, og han skal have hjælp til stort set alt. Foto: Tariq Mikkel Khan

Almindelig SU
Sam får almindelig SU på 2600 kroner. Han kan ifølge reglerne ikke få handikaptillæg, før han starter på en videregående uddannelse.

Det er derfor hans mor, Intisar, der står med en stor del af huslejen.

- Vi kan ikke klare os, og det bekymrer mig meget, fortæller hun.

Hun er enlig og får udbetalt mellem 12.000 og 14.000 kroner hver måned.

- Jeg har måttet sælge mine smykker for at få penge.

Intisar arbejder som mentor i kommunen. Hun har tidligere arbejdet 48 timer i ugen, men de ekstra penge, hun tjente, blev blot modregnet i boligstøtten.

- Økonomien fylder faktisk mere end mit handikap, fortæller Sam nedtrykt.

- Vi tænker på penge hele tiden. Hvis jeg får en infektion, er det første, vi tænker: 'Åh nej, nu skal vi bruge ekstra penge på medicin.'

Artiklen forsætter under billederne ...

Sam og Intisar Al-Sapti sparer og sælger ud af deres ejendele for at få det hele til at løbe rundt. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sam og Intisar Al-Sapti sparer og sælger ud af deres ejendele for at få det hele til at løbe rundt. Foto: Tariq Mikkel Khan

Sam har undersøgt mulighederne for at arbejde ved siden af skolen, men de fleste ufaglærte jobs kræver fysisk arbejde. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sam har undersøgt mulighederne for at arbejde ved siden af skolen, men de fleste ufaglærte jobs kræver fysisk arbejde. Foto: Tariq Mikkel Khan

Firkantede regler
Sam og hans mor flyttede i den dyre lejlighed i 2005. Kommunen henviste dem dertil, fordi Sam kom permanent i kørestol.

- Kommunen betalte dengang difference mellem den gamle, billige lejlighed og den dyre, kørestolsvenlige. Men da Sam fyldte 18 år, svandt tilskuddet ind, fortæller Intisar.

En typisk problematik ifølge Dansk Handicap Forbund.

- Vi ser ofte, at folk med handicap får problemer, når de er i overgange mellem livsfaser. Eksempelvis fra barn til voksen eller ind og ud af parforhold eller arbejdsliv, siger landsformanden Susanne Olsen.

- Deres livsvilkår ændrer sig, og så rammer de ind i nogle regler og kommer i klemme.

Afslag
Sam og Intisar har selv forsøgt at finde en anden bolig, men de handikapvenlige lejligheder tager kun folk ind, som er anvist af kommunen, fortæller de.

- Havde jeg ikke haft muskelsvind, kunne vi bare selv gå ud og finde en lejlighed. Men det kan vi ikke, siger Sam Al-Sapti.

Han har derfor søgt om førtidspension, som giver et højere månedligt beløb. Også dette har kommunen afvist.

- De sagde nærmest direkte, at han skal droppe ud af gymnasiet, hvis han skal have en førtidspension, fortæller Intisar, som var med til mødet.

Sam får gode karakterer og drømmer om at uddanne sig til softwareudvikler.

-  Ud over den høje husleje er jeg virkelig taknemmelig for at bo i et land, hvor jeg kan få hjælp. Derfor vil jeg gerne betale tilbage ved at få et arbejde og bidrage. Det kræver bare, at jeg her de første år får noget ekstra støtte, siger han.

Sam har fået en Mac computer af Make-A-Wish, som giver gaver til børn med livstruende, kroniske sygdomme. Gaven betyder meget for Sam, der ønsker at uddanne sig inden for it. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sam har fået en Mac computer af Make-A-Wish, som giver gaver til børn med livstruende, kroniske sygdomme. Gaven betyder meget for Sam, der ønsker at uddanne sig inden for it. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Helt overordnet er det her ikke en historie om SU-reglerne, boligmangel eller andet. Det er en historie om et grundlæggende svigt, mener Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund.

- Det er en udsat familie, som står alene og ikke aner, hvad de skal eller kan gøre. De er fanget på grund af rigide regler, og det stiller dem i en endnu mere håbløs og udsat situation, end de var i forvejen.

Søg igen
Ekstra Bladet har spurgt Frederiksberg Kommune, hvorfor de ikke vil anvise Sam og Intisar til en billigere bolig.

- Det er rigtigt, at Frederiksberg Kommune tilbage i 2017, hvor Sam var 16 år, gav afslag på Sams ansøgning om en mindre bolig, skriver socialchef i Frederiksberg Kommune, Flemming Nielsen.

- Afslaget blev dengang givet, da Sam som ung hjemmeboende, med økonomisk støtte gennem forskellig lovgivning havde en bolig, som opfyldte familiens behov.

- Nu er situationen en anden, fordi Sam er fyldt 18 og derfor er myndig. Så er det ikke længere muligt at opnå støtte som barn, og med det bortfalder også en række støttemuligheder til børnefamilier.

Kommunen opfordrer derfor familien til at søge om at få en ny bolig igen.

- Jeg forstår godt, at dette kan virke lidt tungt og bureaukratisk, men jeg kan garantere, at vi fra kommunens side søger løsninger, der tilgodeser Sams behov inden for lovgivningens rammer og muligheder.

Er du kommet i klemme på grund af et handicap - skriv til journalisten bag artiklen

Politikernes skyld

Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti har skrevet til Ekstra Bladet, at Frederiksberg Kommune bør visitere Sam og hans mor til en billigere bolig, og at det er deres ansvar at sikre en god overgang fra barn til voksen.

Dansk Handicap Forbund mener dog i lige så høj grad, at ansvaret ligger hos politikerne.

- Man kan pege fingre ad kommunerne, men det hele bunder i politisk økonomisk prioritering og den dårlig cocktail-effekt, som deres forskellige reformer, struktur- og regelændringer har haft, siger Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund.

Flere skal have hjælp for færre penge

Folk med et handicap skal have hjælp fra det, kommunerne kalder 'højt specialiseret tilbud'. En pulje, som også skal hjælpe misbrugere, psykisk syge og andre udsatte.

- Kommunerne er forpligtet til at hjælpe alle, og det er en umulig opgave, fortæller Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund.

Fra 2014 til 2017 er antallet af borgere, der modtager 'højt specialiseret hjælp' steget fra 59.610 personer til 67.288. En stigning på 12,9 procent. Samtidig er pengene blevet færre.

- De bliver straffet økonomisk, hvis de overskrider budgetterne. Så det eneste, de kan gøre, er at smøre smørret tyndere ud, og så er det er ikke så underligt, at de sidder med reglerne og lommeregneren fremme.

 

Forbedringer på vej
Socialminister Astrid Krag (S) er indstillet på at forbedre området.

- Det er jo ulykkeligt, når mennesker som Sam og hans familie kommer i klemme, skriver hun til Ekstra Bladet.

- Vi ser alt for ofte, at overgange mellem livsfaser skaber problemer, og det vil regeringen gøre noget ved.

- Vi kommer både til at se på lovgivningen, retssikkerheden og finansieringen på velfærdsområdet. For det kan mærkes, at de borgerlige har underfinansieret velfærden i de seneste år. Det kommer til at tage tid at rette op, men vi tog et første vigtigt skridt med årets økonomiaftale med kommunerne, hvor vi løftede velfærden med 2,2 mia. kr.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere