Sandheden om påsken: Derfor drikker vi påskebryg

Ekstra Bladet går påsketraditionerne efter i sømmene - for hvordan er øl i form af påskebryg lige kommet ind i en kristen højtid?

Hør præsten udlægge sandheden her. Video: Rasmus Flindt

Solen skinner fra en skyfri himmel, du bruger måske lørdagen i haven eller om det store påskefrokostbord sammen med familien.

Og så gør det altså godt med en øl. Eller to. Du ved, sådan en iskold bock frisk fra den gule dåse med kyllinger på. Ah, påskebryg.

Måske får du også en lille skarp til, eller tager en tur i byen med vennerne, hvor det ene krus påskebryg hurtigt tager det andet.

Jesus drak også
Men hvor meget har de her dages alkoholindtag egentlig at gøre med påske? Altså ud over navnet uden på dåsen naturligvis?

Det har Ekstra Bladet spurgt Helene Ferslev, der er sognepræst i Sydhavnen i København, om.

- Påskebryg har rent faktisk lidt at gøre med påsken. Her i kirken drikker vi jo også portvin til nadveren, men det er selvfølgelig ikke et drukgilde, siger sognepræsten med et smil.

Den er god nok. Påskebryg kan faktisk ses som et kristent symbol, forklarer sognepræst Helene Ferslev. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Den er god nok. Påskebryg kan faktisk ses som et kristent symbol, forklarer sognepræst Helene Ferslev. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Så når du åbner dåsen med de gyldne, kan du faktisk med god samvittighed sige, at det er en oldgammel tradition. Ja, selv Jesus holdt sig ikke tilbage, når det kom til alkohol.

- For 2000 år siden drak de skam også. Det var nok ikke lige påskebryg, men de drak masser af vin, siger Helene.

Blodigt symbol
Derfor kan man sagtens se påskebryggen i en kristen kontekst, forklarer hun.

- Det er et symbol på det sidste måltid, hvor Jesus siger: 'Dette er mig blod', da han sender vinen rundt til disciplene.

Sandheden om påsken

Vi mæsker os i sild, æg og lam, drikker påskebryg og får måske en lille skarp til, mens ungerne leder efter påskeharens chokoladeæg ude i haven.

Men hvor meget har det hele egentlig med påske at gøre?

Ekstra Bladet har tjekket traditioner sammen med Helene Ferslev, som er sognepræst i Sydhavnen i København.

Skærtorsdag tager vi fat i vi påskefrokosten

Langfredag kigger vi på påskelammet

Påskelørdag napper vi påskebryggen

Første påskedag tjekker vi gækkebrevet

Anden påskedag hiver vi påskeharen i ørene

Hvis du sidder med gutterne rundt om havebordet og nyder en påskeøl, kan du også underholde med en lidt mere makaber fortælling om de våde varer.

- Og så refererer det også til det blod og vand, der væltede ud af Jesus, da han hang på korset, og han blev stukket i siden med et spyd, da soldaterne ville tjekke, om han var død, fortæller sognepræsten.

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere