Sandheden om påsken: Her hopper haren ind i billedet

Ekstra Bladet går påske-traditionerne efter i sømmene sammen med sognepræst - hvor meget har påskeharen egentlig med Jesus at gøre?

Hør præsten udlægge sandheden her. Video: Rasmus Flindt

Påskeferien lakker mod enden, og den har stået på masser af traditioner.

Vi har mæsket os i sild, æg og lam, og drukket påskebryg til, mens ungerne har pustet æg og malet de tomme æggeskaller.

De heldige børn har måske endda ledt efter påskeharens chokoladeæg ude i haven. Men hvor meget har den der æglæggende fætter med de lange ører egentlig med påske at gøre?

Det er da påskeharen, der kommer med påskeæggene, ikke? Det er det i hvert fald i sognepræst Helene Ferslev kirke i Sydhavnen i København. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Det er da påskeharen, der kommer med påskeæggene, ikke? Det er det i hvert fald i sognepræst Helene Ferslev kirke i Sydhavnen i København. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Ekstra Bladet har tjekket traditionerne sammen med sognepræst Helene Ferslev i Sydhavnen i København, og hun har lidt svært ved at få vores bløde ven til at passe ind i påsken.

- En æglæggende hare. Dét er altså en kryptisk tradition, griner hun.

Frugtbarhed og forår
Så selvom der også fandtes harer på Jesu tid, siger fortællingen i Bibelen ikke så meget om påskeharen. Men hvis man analyserer lidt på det, kan det måske godt give lidt mening alligevel.

- Men ligesom ægget er påskeharen jo også et symbol på frugtbarhed og forår, så måske er det derfor, den kom ind i billedet, siger sognepræsten.

Påskeharen er en relativt ny tradition i Danmark. Han stammer egentlig fra Tyskland, og først i 1920erne hoppede han over grænsen til Danmark.

Snydepels
Han er altså både en invasiv art sydfra og en snydepels, sådan som han snupper hønens æg og tager æren for at komme med dem til børnene. Alligevel er han velkommen i kirken.

- Påskeharen er også på spil her i kirken, hvor den hænger påskeæg på kirketårnets klatrevæg, som børn og voksne så skal klatre efter, fortæller Helene.

Sandheden om påsken

Vi mæsker os i sild, æg og lam, drikker påskebryg og får måske en lille skarp til, mens ungerne leder efter påskeharens chokoladeæg ude i haven.

Men hvor meget har det hele egentlig med påske at gøre?

Ekstra Bladet har tjekket traditioner sammen med Helene Ferslev, som er sognepræst i Sydhavnen i København.

Skærtorsdag tager vi fat i vi påskefrokosten

Langfredag kigger vi på påskelammet

Påskelørdag napper vi påskebryggen

Første påskedag tjekker vi gækkebrevet

Anden påskedag hiver vi påskeharen i ørene

Her kan folk ifølge præsten selv prøve kræfter med opstandelsen.

- For når man hænger på klatrevæggen, så mærker man sin egen dødelighed, og man mærker bevægelsen tilbage til livet, når man bliver firet ned til jorden igen.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere