Sandsække skiller beboelse fra meter høje bølger

25 mand har siden klokken 18 arbejdet på højtryk for at sikre nyetableret dige ved Sjællands Odde mod at bryde sammen under vandmassernes pres

Siden klokken 18 har 25 mand arbejdet på højtryk for at sikre diget ved Sjællands Odde (Foto: Per Rasmussen)
Siden klokken 18 har 25 mand arbejdet på højtryk for at sikre diget ved Sjællands Odde (Foto: Per Rasmussen)

Seneste opdatering fra DMI lyder på mere Egon natten igennem.

Kort før midnat er det fortsat Skagerrak og Bornholm, der er hårdest ramt af stormen.

- De to steder er der fortsat vindstød helt op til orkanstyrke, mens resten af landet oplever vindstød op til stormstyrke, siger meteorolog Anja Bodholdt til Ekstra Bladet.

Det voldsomme vejr har ramt trafikken hårdt lørdagen igennem, og seneste opdatering lyder på, at både Storebælt og Øresundsbroen er lukket frem til klokken 02.00.

Søndagen vil i følge meteorologen også være blæsende, dog ikke lige så slemt.

- Det er fortsat blæsende. Det kommer til at ligge sådan mellem frisk vidn og kuling, siger Anja Bodholdt.

Egons rasen har også betydet, at diget ved Sjællands Odde er blevet presset hårdt.

Siden klokken 18 har 25 mand fra det frivillige beredskab, beredskabsstyrelsen og brandvæsnet arbejdet på højtryk for at sikre det ny etablerede dige ved Gniben yderst på Sjællands Odde.

Diget blev genetableret efter stormen Bodil i 2013, hvor diget brød sammen under vandmasserne og et stort areal bag diget blev oversvømmet. Ved bruddet blev en række beboelses ejendomme beskadiget af vandmasserne.

Det nyetablerede dige er særligt sårbart, fordi det endnu ikke er bevokset fuldt ud og dermed sårbart for voldsomme indslag fra bølgerne.

- Vi har valgt at sige massivt ind, fordi der var et meget stort område heroppe der var oversvømmet sidst. Vores folk på diget har arbejdet under særdeles hårde vilkår. De 30 m/s kræver sin mand at arbejde i, lyder det fra beredskabschef ved Odsherred Brandvæsen, Lasse E. Hansen til Ekstra Bladet.

Det udsatte stykke er mere end 200 meter langt.

- Der var nogle timer, hvor vi var bekymrede for, at diget ville bryde, men takket være drengenes indsats er faren formentlig blevet afværget, lyder det fra beredskabschefen.

I alt her de frivillige lagt mere end 1000 sandsække af 20 kg stykket ud på diget, og for kort tid siden fik man assistance fra en række entreprænørmaskiner, der har placeret sten langs diget, hvor bølgerne var ved at bryde igennem.

- Vi har 3-4 meter høje bølger heroppe, så der er tryk på, siger Odsherred Brandvæsen, Lasse E. Hansen

Genlæs stormdækningen her:

Live Blog Stormen Egon
 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere