SAS-ansatte formentlig på vej på job

Grædende kabinepersonale sendt ud fra fagligt møde for at redde deres job

Her giver CAU's næstformand Jean Pierre Schomburg sin kommentar umiddelbart efter, at det blev besluttet, at kabinepersonalet ville vende tilbage til arbejdet (foto: Lasse Brøndal / reporter: Sarah Stilling Skrivergaard)

- Alle går tilbage i arbejde. Det er det budskab, jeg hører. Det glædelige er, at vi nu får normaliserede forhold og fly i luften. Det har vi også et ansvar for.

Det siger Jean Pierre Schomburg, næstformand i kabinepersonalets fagforening CAU til Ekstra Bladet om forventningen om, at de strejkende SAS-ansatte nu er på vej i luften igen.


Ekstra Bladets journalist Kristian Brårud Larsen fulgte de mange kunder, som måtte døje med aflyste fly

Et fagligt møde for kabinepersonalet på Hotel Radisson Park Inn ved Københavns Lufthavn blev mandag formiddag afbrudt, da medarbejderne blev sendt ud af dørene:

- Der er pause nu, så folk kan svare på mailen fra SAS om, at de vil tilbage i arbejde. Det tror jeg, at de gør. Sådan som stemningen er lige nu, sagde kabinepersonalets talsmand Jakob Esposito kort efter til Ekstra Bladet.

SAS-pressechef Trine Kromann-Mikkelsen afviser flere møder mellem kabinepersonalet og SAS, før de går på arbejde igen. (Skærmbillede: Jakob Jørgensen) Samfund - 2. mar. 2015 - kl. 10:11 SAS-pressechef: De siger, vi lyver

Flere af SAS-medarbejderne græd, da de forlod lokalet, hvor de siden klokken 9 har drøftet deres arbejdssituation.

Der lød flere gange klapsalver fra lokalet, hvor det strejkende kabinepersonale i flere timer holdt møde.


Ekstra Bladet mødte her flere passagerer, der skulle have været med et SAS-fly

Artiklen fortsætter under billedet...

Jakob Esposito er talsmand for kabinepersonalet. Han fortæller, at SAS-medarbejderne er blevet opfordret til at genoptage deres arbejde. (Foto: Jakob Jørgensen)
Jakob Esposito er talsmand for kabinepersonalet. Han fortæller, at SAS-medarbejderne er blevet opfordret til at genoptage deres arbejde. (Foto: Jakob Jørgensen)

Bag mødelokalets fire vægge lød opfordringen, at de strejkende medarbejdere igen skal trække i uniformen.

- Vi vil så formentlig køre en sag i Cimber, hvor vi kan tage en lovlig konflikt, siger Jacob Esposito til Ekstra Bladet.

Konflikten, som bare i dag er skyld i omkring 50 flyaflysninger, handler om 147 ansatte, som skal flyttes til SAS' nye datterselskab Cimber, og er bekymrede for en dårligere kollektiv overenskomst end den, de har i forvejen med SAS.

En stewardesse på job i luften (Foto: Polfoto) Samfund - 2. mar. 2015 - kl. 09:52 Bag om strejken: Det tjener en stewardesse

Bliver der gennemført en lovlig konflikt i Cimber, er det kun de 147 medarbejdere, der er omfattet.

Ifølge SAS har 800 ud af 1400 medarbejdere allerede svaret, at de gerne vil på arbejde igen.

30 ansatte er blevet suspenderet for blandt andet trusler mod kolleger i forbindelse med den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.

- Vi håber, at SAS finder en løsning for de suspenderede, siger Jean Pierre Schomburg til Ekstra Bladet.

Se også: Politikere ramt af SAS-strejke: Det er sundt at opleve virkeligheden

Ekstra Bladet følger sagen.

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere