SAS-chef advarer om fly-kaos til sommer: - Jeg er meget urolig

SAS' direktør, Rickard Gustafsson, advarer om en sommer med store forsinkelser og aflyste fly in Europa

Hvad har du egentlig ret til, hvis dit fly er aflyst eller forsinket? Ekstra Bladet forklarer her.

SAS' administrerende direktør, Rickard Gustafsson, advarer om, at der i øjeblikket ikke findes det nødvendige antal flyveledere, og at det kan have alvorlige konsekvenser for flytrafikken til sommer.

- Jeg er meget urolig for sommeren, for der findes ikke den nødvendige kapacitet af flyveledere, der skal til for at håndtere den europæiske flytrafik. Det vil føre til forsinkelser og kaos, siger Gustafsson til det svenske medie Expressen.

Manglende flyveledere
Avisen skriver, at forsinkelserne sidste år blev fordoblet i forhold til sommeren før, til trods for at flytrafikken steg med fire procent.

Ifølge brancheorganisationen for europæiske flyselskaber, Airlines for Europe, var manglende flyveledere årsagen til 75 procent af forsinkelserne ifølge brancheorganisationen for europæiske flyselskaber, Airlines for Europe.

Som flyveleder arbejder man med at overvåge og dirigere alle typer fly i og omkring lufthavne samt i luftrummet.

SAS i modvind
SAS havnede i april i en omfattende strejke, som startede 26. april og varede indtil 2. maj, hvor SAS fik en aftale på plads med selskabets piloter, der strejkede for bedre løn og arbejdsvilkår.

I løbet af strejkens første fem dage blev mere end 2800 afgange aflyst, og næsten 270.000 passagerer blev berørt.

Se også: SAS og piloterne har indgået aftale

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere