En SAS-fly måtte fredag aften sikkerhedslande i San Francisco, da der pludselig kom røg i cockpittet og kabinen kort efter takeoff. Flyet vendte derefter om.
Der var tale om SAS Flight 0936, der lettede kl. 17:31 lokal tid fra San Francisco mod København, rapporterer en TV-station i San Francisco.
På tilbageturen opløstes røgen, og piloten kunne lande flyet sikkert omkring kl. 20 lokal tid. Der var 242 passagerer ombord.
SAS-talsmand Henrik Edström understreger overfor Ekstra Bladet, at der var tale om en almindelig sikkerhedslanding.
- Det var ikke en nødlanding, siger han.
- Det var air condition om bord. Derfor besluttede kaptajnen at vende tilbage til San Francisco.
Henrik Edström havde ikke nogen informationer om, hvorfor der kom røg.
Teknikere er i gang med at undersøge årsagen til røgudviklingen. SAS regner dog med, at problemet bliver løst, så flyet igen kan lette omkring kl. 10 lørdag morgen lokal tid.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.