Annonce:
Annonce:

SAS-kunde: - Jeg håber, de krakker

Flere SAS-kunder rasede mandag eftermiddag, efter at deres fly blev aflyst som følge af stejke midt i sommerferien

Annonce:
Følg Samfund

- Jeg har ikke meget tilovers for SAS lige nu. Et eller andet sted håber jeg, at de krakker.

Sådan lød meldingen fra 70-årige Jørgen, efter at hans fly var blevet aflyst som følge af SAS-piloternes strejke, der ventes at påvirke 30.000 rejsende om dagen.

Strejken rammer på det værst tænkelige tidspunkt – midt i sommerferien. På trods af at personalet hentede både kage, snacks og drikkevarer til de mange ventende i køen, hjalp det ikke på vredesudbruddene fra de frustrerede rejsende.

- De har ikke fattet, hvor de selv er henne, siden de bare kan sidde og prøve at holde fast i deres krav. Det er jo fuldstændig urealistisk, siger Jørgen.

Artiklen fortsætter under ...

Jørgen fra Lyngby håber stadig på at komme afsted. Foto: Kenneth Meyer
Jørgen fra Lyngby håber stadig på at komme afsted. Foto: Kenneth Meyer
 

Annonce:

Han skulle sammen med sin kone have været på en tur til Italien, som de havde planlagt i tre år, men som flere gange blev udskudt på grund af coronapandemien og nu altså også en pilotstrejke. Den 70-årige påpeger, at han også er nødt til at ændre både hoteller og den bil, som han havde lejet.

- Det hele ser ud til at gå i vasken, men vi må prøve at arbejde med det, siger han skuffet.

17 timers ekstra rejsetid
Ikke langt fra køen sad de to 18-årige gymnasielever Isa og Filuca fra henholdsvis Hornbæk og Helsingør sammen med en gruppe venner fra deres gymnasieklasse, der var på vej til Montenegro. De sidder på gulvet og skal formentlig sidde der mange timer endnu.

- Det er super nederen. Vi havde glædet os meget til at komme derned senere i dag, siger Filuca.

Artiklen fortsætter under ...

Yderst til højre sidder Filucca og ved siden af hende Isa. De skal formentlig vente længe endnu. Foto: Kenneth Meyer
Yderst til højre sidder Filucca og ved siden af hende Isa. De skal formentlig vente længe endnu. Foto: Kenneth Meyer

De unge mennesker er tvunget til at købe nye flybiletter og mellemlande i 14 timer i Serbien, hvis de vil frem til deres destination. Pigerne fortæller, at det foruden deres lange ventetid i Kastrup, tager dem 17 timer at komme frem til deres destination.

- Jeg har været henne i support og sige, at alle penge skal tilbage, tilføjer hendes veninde Isa.

Annonce:

Vil bare gerne hjem
Også de to 28-årige nordmænd Lina og Rikke er ramt af strejken. Da Ekstra Bladet møder dem, er de allerede ved at være møre efter at have rejst mange timer fra Dubai, men deres sidste fly til Oslo er aflyst.

- Man bliver jo stresset. Vi vil jo hjem, siger Lina.

Artiklen fortsætter under ...

Rikke (tv.) og Lina (th.) er strandet i København. Foto: Kenneth Meyer
Rikke (tv.) og Lina (th.) er strandet i København. Foto: Kenneth Meyer
 

Hun kan dog på den anden side godt forstå de strejkende piloter.

- Jeg tænker, at det er vigtigt, at piloterne står ved deres krav og de rettigheder, men det er nederen, at det går ud over os, tilføjer hun.

Nu er de tvunget til at booke et hotel i København, inden de på et eller andet tidspunkt kan flyve hjem til Oslo.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: