SAS sender konfliktsag for Arbejdsretten

Kabinepersonalet vil stadig ikke vende tilbage i arbejde, og derfor sender SAS sagen i retten som en hastesag.

Det vækker stor undren hos SAS, at selskabets kabinepersonale ikke er vendt tilbage i arbejde, selv om parterne lørdag stod med en underskrevet aftale.

Derfor tager SAS nu skridtet videre og sender sagen for Arbejdsretten, oplyser SAS' kommunikationschef, Trine Kromann-Mikkelsen.

- Vi har et møde og allerede fået en Højesteretsdommer til at komme ind, og det kommer til at ske klokken 11 i morgen (søndag, red.), siger hun til Ritzau.

Ifølge kommunikationschefen har SAS bedt sine organisationer, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, om at tage sagen i Arbejdsretten som en hastesag.

Hun forklarer også, at flyselskabet gerne vil have en dom for, at kabinepersonalet skal genoptage arbejdet.

Det var på et møde mellem SAS og fagforeningen for det strejkende kabinepersonale, CAU, at parterne lørdag eftermiddag blev enige om, at de strejkende ansatte skulle pålægges at vende tilbage til deres arbejde.

Men ifølge CAU's næstformand Jean Pierre Schomburg vil hans medlemmer ikke genoptage arbejdet, efter at de er blevet forelagt mødereferatet.

Dermed fortsætter den overenskomststridige strejke, der har betydet massive aflysninger for SAS-fly.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter