SAS-strejke: Lyngvild fanget i Kastrup

Jim Lyngvilds Vilnius-tur har lige nu lange udsigter

Jim Lyngvild er mildt sagt ikke tilfreds med strejken i Københavns Lufthavn. (Foto: Selfie)
Jim Lyngvild er mildt sagt ikke tilfreds med strejken i Københavns Lufthavn. (Foto: Selfie)

En SAS-strejke har fredag aften ramt Københavns Lufthavn i Kastrup.

Ekstra Bladets modediktator en af de mange passagerer, som lige nu er fanget som en lus imellem to negle.

- Ingen ved noget, og personalet siger, de aldrig har oplevet noget lignende, siger Jim Lyngvild til Ekstra Bladet.

- Folk går rundt og er forvirrede, men indtil videre må jeg bare afvente, siger han.

Se også: SAS-strejke rammer Københavns Lufthavn

I begyndelsen var der to oplysninger fremme. Den ene gik ud på, at lufthavnen var lukket ned af sikkerhedsmæssige årsager, og at alle passagerer skulle forlade den. Den anden oplysning var, at der var strejke. Det viste sig, at det var strejken, der holdt vand.

Jim Lyngvild skulle have været med et SAS-fly klokken 21.55 til Vilnius, hvor en barnedåb venter. Men i skrivende stund har den afgang lange udsigter.

Ifølge en anden af Ekstra Bladets læsere er det for kort siden blevet meldt ud over højtalerne, at der var tale om en beklagelig fejl, da det blev meldt ud, at lufthavnen skulle være lukket.

Personalet genoptog arbejdet kort efter klokken 21, men der er lige nu lange ventetider. Du kan tjekke alle afgangs-informationer på Københavns Lufthavns hjemmeside.

71 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere