Satellitbilleder afslører: Nordkorea har flere hemmelige missilbaser

Det lader til, at der er gang i udviklingen af ballistiske missiler på en militærbase i Nordkorea, viser satellitfotos

Camilla Sørensen fra forsvarsakademiet forklarer. Producer: Kristian Hansen

Nordkorea er ikke ved at afvikle sit atomvåben-program, sådan som det ellers blev aftalt under mødet mellem Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og USA's præsident, Trump, i juni sidste år.

Sådan lyder konklusionen i en rapport udgivet mandag af den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies.

I rapporten er vist en lang række satellitfotos, hvoraf de seneste er taget lige før nytår. Af dem fremgår det, at der er fuld gang i aktiviteterne på den base, som er omtalt og afsløret i rapporten.

Holdet bag rapporten mener at have fundet en hemmelig base, hvor der fremstilles ballistiske missiler - kernevåben af den slags, som skulle kunne nå den amerikanske østkyst.

Af rapporten fremgår det også, at der på basen er et hovedkvarter for Nordkoreas strategiske missilprogram, som i alt har aktiviteter på op mod 20 baser rundt i landet.

Der er tale om den såkaldte Sino-ri-base, som er placeret godt 200 kilometer nordvest for Seoul. Det er forskernes opfattelse, at der på denne base er blevet fremstillet det såkaldte Nodong-missil, som har en forholdsvis lang rækkevidde.

Desuden er det opfattelsen, at basen har bidraget til fremstillingen af Nordkoreas nyeste ballistiske missil, som blev testet første gang i februar 2017 kort efter indsættelsen af Trump.

Grafikken her viser, hvor langt de forskellige missiler, Nordkorea menes at råde over, kan nå.

Forskerholdet bag rapporten har tidligere fortalt, at de har fundet 13 af de 20 baser, der menes at være i Nordkorea. I november afsløredes den første. Sino-ri-basen er den anden i rækken af afsløringer.

Foto: European Space Agency/Center for Strategic and International Studies/Beyond Parallel
Foto: European Space Agency/Center for Strategic and International Studies/Beyond Parallel
 

Forskerne mener, at der på Sino-ri-basen foregår egentlige test og uddannelse af 'Det Koreanske Folks Hærs Strategiske Styrke'. Det er denne styrke, der er ansvarlig for alle ballistiske missiltest.

I modsætning til andre kendte missilbaser i Nordkorea er Sino-ri-basen placeret i en dal med et lettere kuperet terræn. Der er også flere landsbyer i området. Andre baser er typisk anlagt i smalle kløfter i bjergrige egne.

Efter topmødet i juni sidste år annoncerede Trump på Twitter, at Nordkorea nu ikke længere udgør nogen egentlig atomtrussel. Foto: AFP
Efter topmødet i juni sidste år annoncerede Trump på Twitter, at Nordkorea nu ikke længere udgør nogen egentlig atomtrussel. Foto: AFP
 

Flere eksperter vurderer, at der ikke har været nogen nævneværdige fremskridt i afviklingen af Nordkoreas atomvåben-program siden juni. Og Trumps påstande om, at truslen fra Nordkorea er blevet mindre siden topmødet i juni, er flere gange blevet tilbagevist af hans egne efterretningstjenester.

Det Hvide Hus annoncerede i fredags, at Trump vil arrangere et nyt topmøde med Nordkoreas leder til februar.

Se også: Kim Jong-un ønsker flere fredssnakke med Sydkorea i 2019

Se også: Trump efter 'vidunderligt brev': Ikke mere snak om 'den lille raketmand'

Kim Jong-un er ude på at snyde USA, mener efterretningskilder. Foto: AP Politik - 30. jun. 2018 - kl. 08:57 Medie: Nordkoreas atomprogram kører stadig videre i hemmelighed

151 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere