Satellitbilleder afslører opsigtsvækkende detalje

Regimet i Nordkorea bryder ifølge analyseinstituttet C4ADS FN-sanktioner ved overraskende salg til udlandet

Satellitbilledet viser skibe i farvandet ud for kysten af den nordkoreanske by Haeju. Foto: C4ADS
Satellitbilledet viser skibe i farvandet ud for kysten af den nordkoreanske by Haeju. Foto: C4ADS

Store transportskibe, der ligger for anker tæt på hinanden ud for den nordkoreanske havneby Haeju.

Det fik i maj sidste år et hold på analyseinstituttet Center for Advanced Defense Studies (C4ADS, red.) til at løfte øjenbrynene. Her viste satellitbilleder nemlig voldsom aktivitet på havet ud for havnebyen i det sydvestlige Nordkorea.

Siden 90'erne har regimet i det lukkede land på den koreanske halvø været underlagt en række strenge eksportsanktioner.

I første omgang frygtede analyseteamet, at de nordkoreanske skibe brød disse ved at fragte våben, narkotika eller kul, men efterfølgende er de nået frem til en anden og opsigtsvækkende konklusion. Skibene er formentlig lastet med sand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses skibe tæt på to stationer, hvorfra der bliver pumpet sand op til overfladen. Foto: C4ADS
Her ses skibe tæt på to stationer, hvorfra der bliver pumpet sand op til overfladen. Foto: C4ADS

Brud på sanktioner
Det kan lyde helt tilforladeligt at eksportere sand, men i december 2017 indførte FN sanktioner mod Nordkorea, som blandt andet forbyder landet at sælge jord og sten - herunder sand.

Gentagne gange er diktaturstaten blev opdaget i at eksportere kul til eksempelvis Kina for at få valuta ind i Kim Jong-uns slunkne statskasse.

Ifølge amerikanske CNN har diktatoren videreført sin fars ide om at tjene penge på at eksportere sand til udlandet for en værdi af flere hundrede millioner kroner.

- Vi har fundet frem til mange beviser fra 90'erne og frem til i dag på, at Nordkorea har eksporteret sand til sine nabolande, siger Lauren Sung, der for nyligt har offentliggjort C4ADS' rapport om Nordkoreas sanktionsbrud.

Alene i 2019 tjente styret i hovedstaden Pyongyang i omegnen af 150 millioner kroner på at sælge sand, lyder det i en anden FN-rapport fra april.

Båd-til-båd
I stedet for at lægge til kaj i nordkoreanske havne, benytter de sig af en taktik, hvor der sejles mindre både ud på havet for at hente eller bringe last og kontanter tilbage. På den måde går skibene nemmere under radaren og vækker ikke mistanke.

Sungs rapport viser, at mange af de mindre skibe, som er blevet brugt i båd-tl-båd-aktionerne, har båret kinesiske flag.

- Der er blevet gjort et bevidst forsøg på at gøre det her i det skjulte, konkluderer Sung overfor tv-stationen.

I Beijing benægter regeringen alle beskyldninger om, at man skulle købe sand fra nabolandet Nordkorea. I en meddelelse til CNN skriver Kinas udenrigsministerium, at man ikke bryder FN-sanktionerne.

'Vi har altid overholdt vores internationale forpligtelser', lyder det blandt andet til det amerikanske medie.

Verdens folkerigeste nation, Kina, konsumere mest sand af alle lande på planeten.

De to stormagter Kina og Rusland foreslog i december, at FN ophæver forbud mod at eksportere skaldyr, kul, jern og tekstiler fra Nordkorea med den intention at skabe fremgang for Nordkoreas civilbefolkning og tilskynde til samtaler mellem Washington og Pyongyang.

Se også: Medie: Styret i Nordkorea vil afbryde al forbindelse med Sydkorea

Se også: Kim Jong-un vil øge atomtrussel

Der blev ikke diskuteret politik. I stedet faldt snakken på basketball, som diktatoren ifølge Dennis Rodman er meget begejstret for. Foto: Rodong Sinmun/Korea News Service/Ritzau Scanpix Anden sport - 13. maj. 2020 - kl. 18:11 Afslører vild aften med diktator: Vodka, karaoke og damer

52 kommentarer
Vis kommentarer