Saudi-Arabien åbner for første gang stadioner for kvinder

Tre stadioner i de saudiarabiske byer Riyadh, Jeddah og Damman vil fra næste år byde kvinder velkommen

Først i september 2017 fik kvinder i Saudiarabien lov til at køre bil. Nu skal de også have adgang på sportsstadioner. Foto: AP
Først i september 2017 fik kvinder i Saudiarabien lov til at køre bil. Nu skal de også have adgang på sportsstadioner. Foto: AP

Saudi-Arabien vil fra 2018 tillade kvinder på tre sportsstadioner, meddeler myndighederne i landet på Twitter.

På de tre stadioner vil man desuden opføre caféer og restauranter.

- Indleder nu forberedelser, så tre stadioner i Riyadh, Jeddah og Damman fra tidligt i 2018 vil kunne byde familier velkommen, skriver de saudiarabiske myndigheder.

I det konservative arabiske land er det i øjeblikket kun tilladt for mænd at se sport på et stadion.

Det islamiske kongedømme, som er kendt for love, der begrænser kvinders muligheder og udfoldelser, har i lang tid forbudt kvinder at se sport ud fra regler om adskillelse af køn i det offentlige rum.

Se også: Som det sidste land: Saudi-Arabien tillader kvinder at køre bil

For godt en måned siden tillod Saudi-Arabiens konge kvinder at køre bil

- Det royale dekret vil implementere ændringer i trafiklovgivningen - deriblandt en lov om udstedelse af kørekort til både mænd og kvinder, oplyste nyhedsbureauet Saudi Press Agency og andre statslige medier ovenpå kong Salmans dekret.

Han dikterede desuden, at en ny lov på området skal være implementeret i juni 2018.

Indtil den kongelige beslutning var Saudi-Arabien det sidste eneste land i verden, som forbød kvinder at køre bil.

En del kvinder blev blevet idømt bøder eller fængselsstraffe for at trodse lovgivningen, og menneskerettighedsgrupper har i en årrække ført kampagner for at få ændret færdselsloven i det konservative, arabiske land.

Sidste år viste saudiarabiske kvinder deres utilfredshed med reglerne på området ved i stedet at køre i radiobiler.

Mohammed bin Salman blev tidligere på året udpeget til kronprins. Han sagde for nylig, at Saudi-Arabien nu vil søge mod moderat islam og skrotte ekstremismen.

56 kommentarer
Vis kommentarer