Saudiarabiske kvinder ser fodboldkamp for første gang

Reformer, der giver kvinder lidt mere frihed i Saudi-Arabien, er fløjtet i gang med en fodboldkamp.

For første gang har kvindelige roligans fået lov at overvære en fodboldkamp i Saudi-Arabien.

Det er fredag sket i den vestlige by Jeddah.

Kvinderne havde iført sig grønne og hvide tørklæder, så de matchede fodboldholdenes farver, viser billeder i den saudiarabiske avis Okaz, som er blevet gengivet på Twitter.

Der var blevet afsat omkring 10.000 siddepladser til kvinder og familier på stadionet.

Kampen var mellem to hold i den hjemlige liga og er én af i alt tre, som kvinderne må overvære i januar.

Det er ét af flere tiltag, som skal gøre kvinder i landet, som fortolker islam meget konservativt, en smule mere fri.

I spidsen for reformerne står Saudi-Arabiens kronprins, 32-årige Mohammed bin Salman. Han har blandt andet annonceret, at kvinder vil få lov at sidde bag rattet fra juni.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen