Saudisk teenager på flugt: Nu er hun landet i Canada

Canadas udenrigsminister tog personligt imod den saudiarabiske teenagepige, der er flygtet fra sin familie

Rahaf Mohammed al-Qunun er nu landet i Canada, hvor hun har fået asyl. Foto: Ritzau Scanpix
Rahaf Mohammed al-Qunun er nu landet i Canada, hvor hun har fået asyl. Foto: Ritzau Scanpix

Den 18-årige saudiarabiske kvinde Rahaf Mohammed al-Qunun, som flygtede fra sin familie, er lørdag ankommet til Toronto i Canada, hvor hun har fået asyl.

- Dette er en meget modig ny canadier, siger Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, som tog imod den unge saudiaraber i lufthavnen.

Den saudiarabiske flygtning og udenrigsministeren stillede op til fotos i lufthavnen, men Rahaf al-Qunun kom ikke med nogen udtalelser.

- Hun har haft en temmelig lang rejse og er udmattet og foretrækker ikke at svare på spørgsmål i dag, siger Freeland.

Udenrigsministeren ventes senere lørdag at holde en pressekonference.

Qununs sag fik international opmærksomhed, da hun for en uge siden barrikaderede sig inde på et hotelværelse i en af lufthavnene i Thailands hovedstad, Bangkok.

Hun var ankommet med et fly fra Kuwait, hvor hun havde været sammen med sin familie.

Ifølge eget udsagn benyttede hun besøget til at flygte fra familien, som hun blandt andet beskylder for mishandling og for at ville presse hende ind i et arrangeret ægteskab.

Fra Bangkok nægtede hun at blive sendt hjem til Saudi-Arabien sammen med sin familie.

Teenagepigen afviste at møde sin far og bror, der rejste til Bangkok for at overtale hende til at komme med hjem til Saudi-Arabien.

I stedet begyndte hun at beskrive på Twitter, hvordan hendes liv ville være i fare, hvis hun vendte hjem.

Inden for få timer udviklede det sig til en viral kampagne under hashtagget #SaveRahaf.

Det endte med, at FN's flygtningeorganisation, UNHCR, tildelte hende flygtningestatus.

Hendes familie har afvist at have udsat hende for nogen form for mishandling.

Rahaf Mohammed al-Qunun risikerer dødstraf, efter at have givet afkald på Islam. Foto: Twitter/Ritzau Scanpix Samfund - 9. jan. 2019 - kl. 19:45 18-årig frygter at blive dræbt af sin familie: Nu har hun fået afgørende hjælp

Se også: Saudisk kvinde i Thailand frygter for sit liv ved deportering

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen