Saver vingerne af Dybbøl Mølle

Nationalsymbolet skal restaureres op til 100 året for Genforeningen

Arkivfoto: Carsten Andreasen
Arkivfoto: Carsten Andreasen

- Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til, sang John Mogensen tilbage i 1970'erne.

Men det er nu ikke derfor, at de gamle vinger skal saves af det ikoniske nationalsymbol.

Ifølge TVSYD skal Dybbøl Mølle nemlig gennem en større restaurering, inden 100 året for Genforeningen fejres næste år.

- Jeg tror på, at det bliver rigtig godt, men jeg er også spændt, siger Jens Peter Rasmussen, der er formand for bestyrelsen for DSI Dybbøl Mølle.

Han fortæller til TVSYD, at en af de gamle vinger kommer til at ligge ved møllen, så nysgerrige kan se et stykke af den historiske bygning.

Også møllehatten tages ned og selve tandkransen skal udskiftes.

Der er afsat 2,5 millioner kroner på finansloven til restaureringen, som dog forventes at ville koste 3,5 millioner.

Jens Peter Rasmussen oplyser, at man mangler 550.000 kroner, som nu er blevet søgt hos en fond.

- Jeg håber, at det lykkes os at få pengene fra fonden. Ellers så må vi ud og søge igen, siger formanden til TVSYD.

Træerne til de nye vinger er fældet. De nye vinger monteres i november.

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere