Savner efterskolen: - Jeg blev så skuffet

Den delvise genåbning, der bliver meldt ud onsdag, kommer tilsyneladende ikke til at komme mange efterskoleelever til gode. Det er 16-årige Jens Holm Riisgaard ærgerlig over

Se interviewet med Jens i videoen her

Fra sine forældres lejlighed på Vesterbro går 16-årige Jens Holm Riisgaard på efterskole.

Eller det vil sige, at han modtager undervisning hjemmefra, ligesom alle landets andre efterskoleelever. For alt, hvad der hedder elevfester, socialt sammenhold og skitur, er pakket ned i en kasse mærket med 'corona'.

Onsdag vil der blive meldt ud om den delvise genåbning af landet, men kun efterskoler i Nord- og Vestjylland og Bornholm ser ud til at få lov til at åbne op.

- Man blev vant til hele tiden at være i kontakt med mennesker, man havde det hele tiden sjovt, og der var altid noget at lave og sådan. Det er derfor, det er så slemt at være sendt hjem. Man mangler den der fysiske kontakt, siger Jens Holm Riisgaard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jens Holm Riisgaard er flyttet hjem til sine forældre igen efter kun fire måneder på efterskole. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jens Holm Riisgaard er flyttet hjem til sine forældre igen efter kun fire måneder på efterskole. Foto: Tariq Mikkel Khan

Nick Hækkerup havde indkaldt til mødet med landets borgmestre, hvor der dog ikke kom meget nyt frem. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Politik Det kom frem på corona-mødet

Mister modet
Jens Holm Riisgaard startede på Vesterdal Efterskole den 9. august 2020. De første fire måneder var forrygende - der var nye, søde mennesker, og der var aldrig tid til at kede sig. Nu er der ikke andet.

- Min mor havde mange gange advaret mig om, at jeg skulle forvente, at vi kunne blive sendt hjem på et tidspunkt, så jeg vidste godt, at der ligesom kunne komme et tidspunkt, hvor den ikke gik længere. Men jeg blev bare så skuffet, fortæller Jens, da Ekstra Bladet møder ham foran hans forældres hjem på Vesterbro.

I starten fik Jens og efterskolekammeraterne at vide, at de skulle være hjemme de første tre dage efter juleferien, men efter regeringens første pressemøde blev det hurtigt klart, at der kunne gå noget længere tid. Nu er det to måneder siden.

- Nu er det ligesom blevet til, at man bare mister modet. Mister forhåbningerne. Det har ingen ende, og man kan ikke rigtig overskue det, siger han og understreger, at han godt forstår, hvorfor det har været nødvendigt.

- Jeg vil jo ikke lyde selvisk og arrogant, men det bliver bare ved med at være nedlukket, og det er ikke til at se en afslutning på det. Vi kan ikke lave en slutspurt, for vi ved aldrig, hvornår vi er tætte på at være færdige. Det gør det ret belastende, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det, Jens Holm Riisgaard savner allermest, er festerne og det sociale samvær med sine efterskolevenner. Foto: Tariq Mikkel Khan
Det, Jens Holm Riisgaard savner allermest, er festerne og det sociale samvær med sine efterskolevenner. Foto: Tariq Mikkel Khan

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen vil som resten af blå blok gå videre med en genåbning, end eksperterne anbefaler. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Politik Venstre vil have åbnet frisører og flere butikker  

Nåede lige at håbe
I forbindelse med snakken om genåbningen af dele af samfundet fra 1. marts, havde Jens og hans efterskolevenner håbet på, at de kunne få lov til at være nogle af dem, der kunne komme tilbage til en mere almindelig hverdag.

- Det havde jeg virkelig satset på. Vi havde lidt forventet eller håbet på, at vi kunne få mulighed for at komme tilbage efter vinterferien. Det havde vi ligesom sat næsen op efter. Og så blev det så en uge ekstra - men nu lader det til, at det bliver længere endnu. Så det er rigtig irriterende, fortæller Jens.

Jens startede på efterskole for det sociale, så at sidde hjemme foran skærmen og modtage undervisning online, er ikke, hvad han havde regnet med, før han startede.

- Det er noget af det, der er mest træls ved det. At noget af det eneste, vi får ud af efterskolen, er det faglige, og det er ligesom det eneste, man godt kunne undvære, siger han med et let grin.

Se et interview med Jens i videoen øverst i artiklen

--------- SPLIT ELEMENT ---------