Se billederne: Flere hundrede krydstogtskibe fanget til havs – Ekstra Bladet
Samfund

Se billederne: Flere hundrede krydstogtskibe fanget til havs

 

På verdenshavene flyder flere hundrede krydstogtskibe.

Turisterne har forladt dem. Tilbage står besætningerne, som er fanget til havs uden nogen anelse om, hvornår de får lov til at vende hjem.

- Vi opholder os i hver vores suite. Vi føler os som gæsterne nu, fortæller et besætningsmedlem på et filippinsk krydstogtskib ved navn Michael Torralba Martinez til Reuters.

Martinez er rengøringsassistent og bor nu i en kahyt, som han før coronakrisen plejede at gøre rent i.

Video: Reuters. Redigering: Mikkel Cramon
 

 

Forladte skibe
13. marts indstillede krydstogtskibsbranchen for første gang nogensinde al drift.

Det skete som følge af coronaviruspandemien, som brød ud i Wuhan i Kina og hurtigt spredte sig til resten af verden.

Billedet her er fra 8. marts og viser to fiskere, som sejler forbi en klynge af skibe i Manilabugten. Foto: Eloisa Lopez/Ritzau Scanpix
Billedet her er fra 8. marts og viser to fiskere, som sejler forbi en klynge af skibe i Manilabugten. Foto: Eloisa Lopez/Ritzau Scanpix
 

Satellitbilleder og billeder taget fra land viser klynger af krydstogtskibe, som på grund af coronakrisen samler sig på havene, blandt andet i Det Caribiske Hav og i bugten udenfor Filippinernes hovedstad, Manila.

Bugten er ifølge Reuters blevet omdannet til verdens største parkeringsplads for de turistfri krydstogtskibe. Over 20 skibe har kastet anker i bugten, og flere end 5300 filippinske besætningsmedlemmer venter på at få lov til at forlade skibene.   

 

8. maj var 378 krydstogtskibe således strandet til havs på verdensplan. Det viser data fra skibssporingssiden MarineTraffic.

Flere havne har ikke plads til at tage imod de mange skibe, og der er store omkostninger ved at ligge til kajs på ubestemt tid.

Derudover nægter en række lande besætningerne at gå i land, fordi det medfører smitterisiko.

Mandskaberne er fanget.

Satellitfoto vest for Bahamas. Foto: Planet Labs Inc/AFP/Ritzau Scanpix
Satellitfoto vest for Bahamas. Foto: Planet Labs Inc/AFP/Ritzau Scanpix

Billedet her forestiller et australsk krydstogtskib ved navn Greg Mortimer, som 10. april lagde til i havnen i Montevideo, Uruguay. Foto: Mariana Greif/Ritzau Scanpix
Billedet her forestiller et australsk krydstogtskib ved navn Greg Mortimer, som 10. april lagde til i havnen i Montevideo, Uruguay. Foto: Mariana Greif/Ritzau Scanpix

Frustrerende
Flere filippinske besætningsmedlemmer beretter til Reuters, at de keder sig ombord på krydstogtskibene, og at de føler sig ensomme.

 

Det er frustrerende at være så tæt på deres land, men ikke få lov til at forlade skibet. Men nogle finder trøst i trygheden ved at være isoleret på et skib.

- Vi føler os sikrere her. Standarderne for renlighed og sanitet er strikse på skibene, fortæller besætningsmedlem Michael Torralba Martinez.

Satellitfoto vest for Bahamas. Foto: Planet Labs Inc/AFP/Ritzau Scanpix
Satellitfoto vest for Bahamas. Foto: Planet Labs Inc/AFP/Ritzau Scanpix

 

'Spøgelsesskibet' i Danmark
Også i Danmark har et passagertomt krydstogtskib lagt til kajs.

Det skete tilbage i april, da skibet ved navn AIDAmar lagde til i Fredericia Havn og blev der i fire uger, mens dets 479 besætningsmedlemmer var fanget på skibet.

Skibet AIDAmar er 253 meter langt og vejer mere end 70.000 tons. Foto: Anders Brohus
Skibet AIDAmar er 253 meter langt og vejer mere end 70.000 tons. Foto: Anders Brohus

Se også: 'Spøgelsesskib' lægger til i dansk havn: Kun besætningen er tilbage

En mand og en kvinde spejder mod en klynge af krydstogtskibe, som har kastet anker ved Weymouth kyst i Storbritannien. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
En mand og en kvinde spejder mod en klynge af krydstogtskibe, som har kastet anker ved Weymouth kyst i Storbritannien. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
 

26 kommentarer
Vis kommentarer