Se billederne: Svanepar får ællinger midt i københavnsk svinesti

Det er lykkedes knopsvanepar at få ællinger, selv om deres rede ligger i møgbeskidt sø midt i København

Se hvordan svanen må navigere rundt i de horrible forhold her (Video: Linette K. Jespersen/Maja Jensen)

Trods dynger af affald i vandet ved Dronning Louises Bro i København er det lykkedes et svanepar at få ællinger midt i det hele.

Det viser billeder fra reden.

De stolte forældre ligger nu på reden med ællingerne, som har været med i vandet flere gange.

Artiklen fortsætter under billedet...

De små ællinger har allerede været i vandet. Foto: Mads Claus Rasmussen
De små ællinger har allerede været i vandet. Foto: Mads Claus Rasmussen

Netop reden har svaneparret lavet af grene og af bortkastet affald, som de har kunnet finde i nærheden, og som de har foret reden med.

Ekstra Bladet beskrev i midten af april, hvordan Danmarks nationalfugl havde helt horrible forhold i søerne i København. Det havde svanerne på grund af de op mod 100 ton affald, som hvert år havner i og omkring søerne, og som Københavns Kommune forsøger at fjerne.

Men svaneparret lader til at have trivedes fint. I hvert fald er de fleste æg nu klækket, og en håndfuld grimme ællinger har set dagens lys.

Artiklen fortsætter under billedet...

Svanemor har under de første par svømmeture haft flere unger med som passager på ryggen af sig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Svanemor har under de første par svømmeture haft flere unger med som passager på ryggen af sig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Svanemor har også svømmet flere gange rundt i grøden på vandet. Endda med ællingerne som passagerer mellem vingerne og bag sig.

I april fortalte centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, Bianka Saarnak, at københavnerne generelt godt kunne blive bedre til at huske at anvende affaldsspande.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det lader ikke til, at svaneparret har taget synderlig notits af svineriet ved Dronning Louises Bro. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det lader ikke til, at svaneparret har taget synderlig notits af svineriet ved Dronning Louises Bro. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hun var slet ikke overrasket over historien om svanerne, som nu - måske i trods - havde valgt at bygge rede midt i skidtet. Faktisk håbede hun på, at historien om svanerne og deres ællinger kunne rykke lidt i borgerne og få dem til at tænke sig mere om.

- Det kan sætte fokus på problemet, når sådanne billeder dukker op, sagde hun til Ekstra Bladet.

Skraldet i vandet kommer ikke kun fra folk, der opholder sig omkring søerne. Det kommer ned fra gaderne ned i søerne, og så samler affaldet sig i den ende på grund af vindforholdene. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Svane har lavet rede af affald ved Dronning Louises Bro i København, tirsdag den 17. april 2018..Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Samfund - 18. apr. 2018 - kl. 16:26 Svineri: Svane bygger rede på skrald

1 af 5 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2 af 5 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
3 af 5 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
4 af 5 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
5 af 5 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere