Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel
Sponseret af DONG

Se Danmark i gamle dage: Landet var sort af kul

Kul og dens sorte røg grundlagde Danmarks position som industrination. Men snart er det slut med kul på landets største kraftværker

Børn med sække i industri- eller havneområde, formentlig er det kul de samler. Billedet er fra omkring år 1900. Foto: Arbejdermuseet/ABA
Børn med sække i industri- eller havneområde, formentlig er det kul de samler. Billedet er fra omkring år 1900. Foto: Arbejdermuseet/ABA

Sort kulrøg fra utallige skorstene i byernes fabrikker var helt normalt indtil midten af sidste århundrede.

Få ting har nemlig betydet så meget for industrialiseringen af Danmark som kul. Fra 1850 og godt 100 år frem var den sorte brændsel hjørnestenen i produktionen og kilden til varme i folks huse.

Her ses Arbejderkuls kulplads med H.C. Ørstedværket i baggrunden. Billedet er taget i 1930'erne. Foto: Arbejdermuseet/ABA
Her ses Arbejderkuls kulplads med H.C. Ørstedværket i baggrunden. Billedet er taget i 1930'erne. Foto: Arbejdermuseet/ABA

Det var nemlig med kullet, at vi fik dampkraften - hovedkraften bag industrialiseringen. Det forklarer Ole Puggaard, der er museumsleder ved Danmarks Industrimuseum.

- Før dampkraften var man afhængig af vand- og vindkraft eller trækdyr, til at drive maskinerne. Den kraft var upålidelig, og med dampkraft blev masseproduktionen pludseligt mulig, fortæller han.

Inden da havde man i hjemmene fyret med træ, hvilket betød, at det meste træ i Danmark var blevet fældet og brændt. Kullet fandtes til gengæld i rigelige mængder i miner rundt om i Europa og England, og det sorte brændsel viste sig at have en langt højere brændværdi end træ.

Artiklen fortsætter under billedet

Tungt arbejde. Her ses brændselsafbærer med de store pilefletkurve de bar kul og koks i. Taget i 1949. Foto: Arbejdermuseet/ABA
Tungt arbejde. Her ses brændselsafbærer med de store pilefletkurve de bar kul og koks i. Taget i 1949. Foto: Arbejdermuseet/ABA
 

Kullet og den medfølgende industrialisering betød, at folk i hastig fart flyttede til byerne, hvor fabrikkerne skød op. Her kunne faglærte og ufaglærte finde arbejde i industrien.

Det var også i forbindelse med kullets indtog og dampmaskinernes effektivitet, at de første store virksomheder blev grundlagt. Før 1850 fandtes der stort set kun små bedrifter med ganske få ansatte.

Men industrien førte hårdt, ensformigt arbejde med sig, hvor folk sled sig selv op.

Mand opsamler kul ved Statsbanens kuldepot i Sydhavnen i 1955. Foto: Arbejdermuseet/ABA
Mand opsamler kul ved Statsbanens kuldepot i Sydhavnen i 1955. Foto: Arbejdermuseet/ABA

- Før havde skomageren lavet et par sko af gangen, og folk var respekteret for deres håndværk. Nu blev det lavet på maskiner, hvor folk stod i mange timer uden at have rettigheder til pauser og et ordentligt arbejdsmiljø. Folk levede under kummerlige forhold, de gik i røg, støj og møg, og det betød blandt andet, at folk ikke blev særligt høje, fordi de var fejl- og underernærede, fortæller Ole Puggaard.

Det var først efter septemberforliget i 1899 mellem DA og LO, hvor den danske model blev grundlagt, at forholdende for arbejderne for alvor begyndte at blive bedre.

Kullet giver lys
Med kullet fik vi også også gas- og elektricitetsværkerne. Gasværkerne, der skød op i starten af 1900-tallet, lavede kullet om til gas, der blev brugt til lys og varme. Restproduktet fra gasproduktionen hedder koks, og det solgte man til borgerne, der brugte det i deres kakkelovne til at opvarme deres hjem og i køkkenovnen til at lave mad.

Kul eller koks var nødvendigt for at holde varmen og lave mad. Her er det en kvinde, der tager kul op fra spand. Foto: Arbejdermuseet/ABA
Kul eller koks var nødvendigt for at holde varmen og lave mad. Her er det en kvinde, der tager kul op fra spand. Foto: Arbejdermuseet/ABA

Koks og kul var nemlig livsnødvendigt for folk - særligt om vinteren, hvor hjemmets kakkelovn var den eneste kilde til varme. Derfor var der ofte kø uden for kul- og koksforretningerne, hvor folk måtte slæbe deres brændsel hjem.

Havde man råd til det, kunne man også bestille kul og koks leveret hjemme hos sig. Ofte var der dog mangel på brændsel, hvorfor folk stod i kø foran brændselsforretninger for at sikre sig forsyninger.

1947.Mangel på koks får folk til at stå i kø i timevis. Arbejdere må udeblive fra arbejde for at stå i kø.Her er det Kommunens Brændselsudsalg i Matthæusgade, Vesterbro. Foto: Arbejdermuseet/ABA
1947.Mangel på koks får folk til at stå i kø i timevis. Arbejdere må udeblive fra arbejde for at stå i kø.Her er det Kommunens Brændselsudsalg i Matthæusgade, Vesterbro. Foto: Arbejdermuseet/ABA

Øl til kul
På gas- og elektricitetsværkerne var det kedelpassernes job, at fylde kul på kedlerne. Det var et hårdt og meget varmt arbejde, og Ole Puggaard forklarer, at det ikke var vand men øl, som kedelpasserne drak.

- Dengang var rent drikkevand svært tilgængeligt, så kedelpasserne drak mørkt hvidtøl, der var en pilsner med en alkoholstyrke på en til to procent. Det var ikke usædvanligt, at en kedelpasser drak otte til 10 liter i løbet af en arbejdsdag, fortæller museumslederen.

'

Herman Gissel driver en lidt af hvert forretning i Aagade i Århus, kul og brænde, transport og udlejning af trækvogne. Taget i 1930'erne. Foto: Arbejdermuseet/ABA
Herman Gissel driver en lidt af hvert forretning i Aagade i Århus, kul og brænde, transport og udlejning af trækvogne. Taget i 1930'erne. Foto: Arbejdermuseet/ABA

Brugen af kul i byernes fabrikker og hjem betød også, at luften var forurenet af sort kulrøg, og vejrtrækningsproblemer og sygdomme forbundet med kulforurening var udbredt.

Børn samler koks
Kul og koks blev transporteret med hestevogn, og de mange bump på vejen betød, at mindre stykker faldt af undervejs. Ofte var det børn og fattige folk, der gik efter vognene eller undersøgte havnen, hvor kullet blev sejlet ind, for stykker på jorden.  

Børn med sække i industri- eller havneområde, formentlig er det kul de samler. Billedet er fra omkring år 1900. Foto: Arbejdermuseet/ABA
Børn med sække i industri- eller havneområde, formentlig er det kul de samler. Billedet er fra omkring år 1900. Foto: Arbejdermuseet/ABA

Fandt man ingen kul, fik man uden penge ingen varme. Og om vinteren var det dødsens nødvendigt, at man kunne opvarme sin bolig. Fjernvarmen kom først til de store danske byer i i begyndelsen af 1900-tallet og dengang var det langt fra alle, der havde råd til det eller boede steder, hvor der var adgang til fjernvarme eller indlagt centralcarme.

Børn med vogne samler brændsel i Frihavnen. Taget i 1949. Foto: Arbejdermuseet/ABA
Børn med vogne samler brændsel i Frihavnen. Taget i 1949. Foto: Arbejdermuseet/ABA

Farvel til kul
Kul vedblev med at være den største kilde til energi i Danmark til helt op i 1960'erne, hvor olien tog over.

Kul forblev dog den foretrukne brændsel på landets kraftvarmeværker indtil 2006. Siden dengang har DONG reduceret deres kulforbrug med 73 procent, og i 2023 er det helt slut med kul på DONG's kraftværker. Det kan du læse mere om her, hvor du kan se Danmarks største kraftværk indefra.

Fremtidens brændsel er tankevækkende nok det samme, som man brugte inden kullet kom frem: Træ og halm, der med nye teknologier og af hensynet til CO2 udledninger har slået kul af pinden som Danmarks foretrukne brændsel.

Artiklen er sponseret af DONG, der sætter fokus på, at de i 2023 bliver 100 procent kulfri

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen