Se de jyske elge

De fem elge, der i sidste uge blev sluppet løs i Lille Vildmose sydøst for Aalborg, er faldet godt til. Se dem her

(Video: René Schütze)

Se elgene i klippet herover artiklen

Efter 5000 års fravær kom elgen torsdag i sidste uge tilbage i den danske natur.

Fem elge fra Sverige blev sluppet løs i Lille Vildmose sydøst for Aalborg, hvor de sammen de etablerede krondyr skal hjælpe med at genoprette mosen.

Igennem årtier har mennesker drænet mosen for at grave tørv.

For atter at gøre mosen våd er dræningen ophørt, og vandstanden er blevet hævet.

Videnskaben bag: Derfor sætter de elge ud

At der er tilgroet med birk i området repræsenterer et problem, som mosens nye beboere kan hjælpe til med at løse.

Elge er nemlig ganske ferme, når det kommer til at spise træer og buske, hvilket kan medvirke til at reducere tilgroningen af området.

Det forklarede seniorrådgiver Rita Buttenschøn fra Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet til Videnskab.dk i forbindelse med elgenes ankomst til Nordjylland.

Efter en uge i Danmark er de fem elge faldet godt til.

- Det går vældigt fint. Ud fra det, vi kan vurdere, så er de faldet godt til. De er jo ved at tilvænne sig til det store område, de skal ud at arbejde i fra maj og juni næste år, forklarer skov- og landskabsingeniør Jens Vinge.

Se elgene i klippet herover artiklen