Se de sjældne billeder: Særligt vejrfænomen over Danmark

En skypumpe kunne i dag spottes hen over Kattegat

Læservideo

Når varmt havvand og kølig luft møder hinanden, kan det være opskriften på et særligt vejrfænomen.

Søndag formiddag blev der i Kattegat tæt på Sæby i Nordjylland observeret en skypumpe. Efter kraftig regn og torden hele morgenen, kunne det særlige fænomen ses.

- Det sker måske et par gange om året, men det er ikke altid, det bliver observeret, fordi det er ude på havet, fortæller vagtchef hos DMI, Martin Lindberg.

- Det er et af de mere sjældne vejrfænomener. Vi har ikke så store temperaturforskelle, som man har i for eksempel USA.

Ikke farlige
I mange lande kendes skypumper som tornadoer, men i Danmark ses fænomenet oftest i en mildere udgave. De ses stort set altid i sensommeren og typisk over vandet.

- Det er ikke så farligt, men hvis man er ude på havet, så skal man holde sig på afstand og selvfølgelig ikke sejle over mod den, fortæller vagtchefen.

23 kommentarer
Vis kommentarer