Se de værste scener: Filmen der rystede Norge

Se scener fra Dokumentarfilmen Pels, der har sat debatten i kog i broderlandet, hvor dødstrusler og beskyldninger om løgn kastes rundt mellem parterne

I Norge blusser debatten om pelsbrug op med omtrent samme hyppighed som herhjemme, men den er væsentlig mere opildnet efter dokumentarfilmen ’Pels’ blev vist på norsk tv sidste december.

Skældsord, fakkeltog, beskyldninger om løgne og dødstrusler fyr omkring ørerne på henholdsvis dyreaktivisterne og pelsdyravlerne.

Alt sammen i kølvandet på filmen, hvor dyreelskeren og aktivisten, Frank Nervik, udgiver sig for at være aspirerende pelsavler i to år for at afsløre den norske pelsindustri, der siden  har gjort alt for at sætte filmen i dårligt lys. Blandt andet har  Norges Pelsdyralslag klaget over NRK til det norske pressenævn, men i sidste måned slog Pressens Faglige Utvalg fast, at NRK ikke havde brudt med god presseskik.

En af Michael Møllers sorte mink havde et tre centimeter stort væskende sår foran venstre skulder. foto: veterinær-rejseholdet Samfund - 29. sep. 2015 - kl. 17:29 Minkavler afsløret igen: Trebenet mink skreg af smerte

I aften kommer filmen så på DR2, men allerede nu kan du i tv-klippet herover se de horrible forhold, der er på nogle pelsfarme i Norge.

Dokumentarfilmen handler om den 39-årig nordmand Frank Nervik, der med skjult kamera infiltrerede den norske pelsbranche i dokumentarfilmen ’Pels’. I løbet af to år besøgte han 17 farme og filmede 145 timer med skjult kamera.

Frank Nervik, der er uddannet psykolog, udgav sig for at være en praktikant, der ønskede oplæring i, hvordan man holder mink og ræve til pelsavl. Avlerne lærte ham op, alt imens han var udstyret med det skjult kamera. Efterfølgende tog Frank Nervik selv kontakt til de pelsavlere, han havde filmet i det skjulte.

- Det er klart, at de blev lidt chokeret. Nogen tog det forholdsvis pænt, mens andre blev oprørte og sure, hvilket jeg selvfølgelig har forståelse for, siger han.

Frank Nerviks mål med at gå undercover har fra start været helt klart:

- Det er, at der bliver vedtaget et forbud mod pelsindustri, og hvis det ikke sker, så håber jeg, at industrien kan blive så svækket af strengere regler og mindre offentlig tilskud, at de automatisk må lukke ned.

- I modsætning til landbrugets produktionsdyr er der tale om rovdyr, der intet har at gøre i små bure, siger han.

Frank Nervik i gang med at iføre det skjulte udstyr. (Foto: Piraya Film)
Frank Nervik i gang med at iføre det skjulte udstyr. (Foto: Piraya Film)

En stor del af pelsene fra de norske mink bliver solgt i Danmark på Kopenhagen Furs aktioner, og Frank Nervik mener også, at de har et ansvar.

- Minkproduktionen i Norge er baseret på den danske model, man har importeret dyr fra Danmark og bruger de samme driftsmetoder. Den største andel af de norske minkskind, bliver solgt i Danmark, og det er klart, at Kopenhagen Fur også har et vist ansvar for kvaliteten i produktionen, siger han.

Frank Nervik er også chokeret over de metoder, Kopenhagen Fur har brugt for at stoppe filmen i Danmark. Her har de blandt andet truet med DR pressenævnet, og det er lykkedes at forsinke udsendelsen i måneder, ligesom DR har valgt at redigere i filmen.

- De er aggressive bøller som prøver at tvinge både medier og aktivister til tavshed, men jeg er glad for filmen nu bliver vist i Danmark.

Filmen som på dansk har fået titlen ’Pelsaktivisten’ bliver vist i aften kl. 21.30 på DR2. DR har støttet filmen med 200.000 kr., mens  Det Danske Filminstitut har smidt  375.000 kr. i den.

1 af 2 
2 af 2 
118 kommentarer
Vis kommentarer