Se de vilde billeder: Islandsk gletscher er som taget ud af 'Frozen'

Det er næsten ikke til at tro sine egne øjne, når man ser de smukke fotografier fra den islandske gletscher Breidamerkurjokull

Gletscheren Breidamerkurjokull er en unik naturoplevelse.
Gletscheren Breidamerkurjokull er en unik naturoplevelse.

Hvis du har set Disneys computeranimerede filmhit fra 2013, 'Frozen', har du helt sikkert også været meget fascineret af de smukke isskulpturer og snelandskaber, der ses gennem filmen om de to prinsesser Elsa og Anna.

 

Den franske fotograf Nicolas Brousse har skudt en række fotografier fra den islandske gletscher Breidamerkurjokull, der kunne være taget direkte fra den populære familiefilm.

 

På de smukke billeder ses det blandt andet, hvordan blå smaragdis blandet med vulkansk aske er med til at skabe imponerende mønstre og strukturer, der gør, at man næsten ikke tror sine egne øjne. Gletscherens 'loft' ligner krystalglas, mens jorden ligner en glasrude.

 

Breidamerkurjokull er en del af den større gletscher  Vatnajökull og et populært turistmål i Island, skriver Daily Mail.

 

Fotografen Nicolas Brousse brugte seks måneder på at rejse Island rundt og nød især at iagttage forandringerne fra den ene årstid til den anden:

- Lyset, skyerne og atmosfæren skifter hele tiden og i løbet af de seks måneder, så jeg aldrig det samme landskab to gange, siger han.

Videnskab & teknik - 13. dec. 2012 - kl. 09:46 TV: Her brækker verdens største isbjerg

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere