Se den vilde video: Hvad man ikke gør for en burger

Når gaderne er oversvømmede, så må man finde en anden måde at komme frem

Video: Reddit/@AlexMontgom

Hvad gør man, når vejene er oversvømmede, men man er desperat efter at få en burger?

En australsk mand har fundet en smart måde at trodse vandmængderne, som i øjeblikket hærger dele af den australske østkyst.

Som videoen viser, så sejler han simpelthen ned ad gaden på en jetski. Og netop den video er gået viralt.

Der var vand til knæene i den oversvømmede gade i Tuggerah i New South Wales på østkysten, da manden i videoen kom sejlende fredag.

Det er ikke alle, som var lige begejstret over manden i videoens måde at komme på burger-restauranten på. Foto: Skærmbillede
Det er ikke alle, som var lige begejstret over manden i videoens måde at komme på burger-restauranten på. Foto: Skærmbillede

Og han var ikke bleg for at vise nogle tricks på vejen mod burgeren. Han formåede at lave en såkaldt 360-graders vending, og fortsatte derefter ned ad gaden mod burger-restauranten, inden han stoppede umiddelbart inden restuaranten.

Man kan høre mandens ven, som filmer, grine i baggrunden og heppe.

Mandens tur mod burgerrestauranten McDonald's på den meget oversvømmede vej har sat gang i en del reaktioner online. Både på godt og ondt.

Foto: Skærmbillede
Foto: Skærmbillede

En skriver positivt: 'Når det er vanvittigt oversvømmet udenfor, men du er desperat efter at få fat i noget Maccen (McDonald's, red.)'.

En anden er ikke lige så begejstret, og skriver: 'Jeg ville være pisse sur, hvis kølvandet fra hans jetski skubbede mere vand mod min bil/virksomhed/hus.'

Det var en kreativ løsning, manden fandt på. Foto: Skærmbillede
Det var en kreativ løsning, manden fandt på. Foto: Skærmbillede

Den australske østkyst har været ramt af voldsomme storme, som har bragt de store vandmasser med sig og har ført til flere skader på blandt andet bygninger. Regnen forventes at fortsætte henover weekenden.

12 kommentarer
Vis kommentarer