Se det her: Cykeltur i metroen går helt galt

Herunder kan du se, hvor galt det kan gå, hvis man cykler inde i et metrotog

Det endte med et styrt og en smadret rude, da herren her tog en cykeltur inde i et metrotog. Video: Olav Anker Jessen

Selvom man godt må have sin cykel med i metroen, er det (hvis nogen skulle være i tvivl) en dum idé at køre en tur på den inde i toget, mens det er i bevægelse.

Det sandede Olav Anker Jessen, da han lagde cykel til ovennævnte stunt efter en nylig bytur.

Den 21-årige studerende og hans ven var på vej hjem fra byen med Cityringen, da de faldt i snak med to andre drenge. Den ene ville gerne prøvekøre Olavs cykel inde i toget, og da det alligevel holdt stille, kunne Olav ikke se, at der var noget i vejen for det.

- Den havde holdt stille i et kvarters tid på grund af en signalfejl, så jeg tænkte, at der ikke kunne ske noget ved at lade ham køre en tur på den, fortæller Olav Anker Jessen til Ekstra Bladet.

Det øjeblik Olavs nye ven satte sig op på cyklen, begyndte toget dog at køre igen. Hvad der skete derefter, kan du se i videoen over artiklen.

Stuntet tiltrak sig af gode grunde en del opmærksomhed, og da en kontrollør dukkede op for at høre, hvad der var sket, måtte Olav Anker Jessen forklare, at han ikke stod bag den smadrede rude.

Den ansvarlige 'cyklist' var på daværende tidspunkt over alle bjerge. Ifølge Olav slog han sin skulder ved styrtet, men hvor slem skaden var, ved han af gode grunde ikke.

- Jeg har ikke set ham siden, så jeg ved ikke hvordan hans skulder har det.

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere