Se listen: 25 Fona-butikker lukker

Som en del af en redningsplan må 25 Fona-butikker dreje nøglen om. 31 overlever

Tidligere på måneden kunne Fona fortælle, at de gik i betalingsstandsning. Se klip fra pressemødet her
Følg Samfund

For at Fona-kæden kan fortsætte med at eksistere fremover, bliver 25 butikker lukket inden for nærmeste fremtid, mens 31 får lov til at overleve. Det skriver selskabet bag elektronikkæden i en pressemeddelelse.

Lukningen af butikkerne sker efter, at F Group A/S, der står bag Fona, 1. februar anmeldte en rekonstruktion ved skifteretten, samtidig med at kæden gik i betalingsstandsning.

Det betød siden, at sagen skulle behandles torsdag ved skifteretten, og her godkendte kreditorerne ledelsens redningsplan, og dermed blev Fona ikke erklæret konkurs. Til gengæld fik ledelsen mandat til at gennemføre den redningsplan, som altså nu betyder, at 25 butikker skal lukke.

Lukningen af butikkerne vil ske over de næste få måneder, og det betyder samtidig, at omkring 300 af kædens i alt 975 medarbejdere bliver opsagt. Af de godt 300 ansatte er cirka halvdelen funktionærer, mens resten er timelønnede.

Driften i de resterende 31 Fona-butikker fortsætter som hidtil.

Mens arbejdet med lukningen af butikkerne foregår, vil der fortsat blive forhandlet om et salg af resten af kæden. F Group A/S forventer at have en afklaring i løbet af fire uger.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind