Se listen: Disse chokoladebarer skal du ikke spise

Mars Danmark A/S tilbagekalder flere partier af Snickers, Mars, Milky Way og Celebrations-produkter produceret i Holland

Chokoladeproducenten Mars tilbagekalder stort parti barer efter fund af plastikdele. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Chokoladeproducenten Mars tilbagekalder stort parti barer efter fund af plastikdele. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Tirsdag kom det frem, at chokoladeproducenten Mars tilbagekalder chokoladeprodukter af mærkerne Snickers, Mars, Milky Way og Celebrations i Danmark, efter at et stykke plastic er blevet fundet i et af deres produkter i Tyskland.

Det skrev Mars Danmark A/S tirsdag aften i en pressemeddelelse.

Se også: Mars tilbagekalder nu også chokolade i Danmark

Producenten tilbagekalder produkter i 55 lande, og det er chokolade med en bedst før-dato fra 19. juni 2016 til 8. januar 2017, der er berørt, oplyser virksomheden.

I en pressemeddelelse skriver Fødevarestyrelsen onsdag præcis hvilke partier af varer, som er blevet trukket tilbage.

Denne liste kan du se her.

'Hvis man er i besiddelse af en chokoladebar af et af de mærker, som fremgår af listen, og som bærer en af de angivne mindst holdbar til datoer og tilhørende batchnummer, bør man kassere den', lyder det i pressemeddelsen.

Se også: Stort parti chokoladebarer tilbagekaldt

Mars-koncernen udtalte sig tirsdag om, hvorfor de har valgt at trække de mange chokolade-barer. 

- Vi er i øjeblikket ved at undersøge, hvad der er sket, og vi kan ikke garantere, at der ikke er rød plastik i andre produkter fra den samme produktion, sagde Eline Bijveld fra Mars i Holland tidligere tirsdag.

- Med tilbagekaldelsen vil vi gerne undgå, at forbrugere, som har købt nogle af de ovennævnte produkter, spiser dem, sagde han.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere