Se listen: Her er Københavns ghettogymnasier

Flere gymnasier i Københavnsområdet oplever en overvægt af elever med en anden etnisk baggrund en dansk.

CPH WEST i Ishøj er også på listen. Foto: Jacob Ehrbahn
CPH WEST i Ishøj er også på listen. Foto: Jacob Ehrbahn

I næste uge starter blomsten af den danske ungdom på gymnasier landet over. Der er dog stor forskel på, hvem der starter hvor.

En del af de københavnske gymnasier er nemlig blevet til såkaldte ’ghettogymnasier,’ hvor andelen af elever med ikke vestlig baggrund svarer til ca. hver tredje elev.

En af grundene til skiftet er de nye regler omkring afstand fra bopælen til uddannelsesstedet. Førhen blev der målt i antal minutter og muligheden for offentlig transport. Nu er det i stedet antallet af kilometer, der bestemmer, hvem der kommer ind. Det har betydet, at mange elever ikke har kunne søge så frit, som de har ønsket.

Udfordringer
Rektorerne fra flere af gymnaiserne har tidligere udtalt, at det er et problem, at antallet af elever med en anden etnisk baggrund end dansk fylder så meget på gymnasierne.

Ekstra bladet har været i kontakt med flere gymnasier omkring ’ghetto-problemet’ heriblandt Sydkysten Gymnasium (CPH West) og Ørestad Gymnasium, der ikke har ønsket at deltage.

På Herlev Gymnasium, som tidligere er blevet omtalt som et ghettogymnasium, ønsker de ikke at kommentere, fordi de er trætte af at blive kaldt et ghettogymnasium, forklarer rektor Jan Vistisen. Antallet af elever med en ikke-vestlig baggrund på Herlev Gymnasium svarer til 32 procent af det samlede antal elever.

Herlev Gymnasium har haft et frafald på ca. 50 procent i deres ansøgninger fra 2016-2017.

Brune og hvide gymnasier
Hos Danske Gymnasiers sammenslutning mener de også, at det er et problem, hvis der er gymnasier i en by, der er delt op i ’brune’ og ’hvide’ elever. Det fortæller formanden, Jens Philip Yazdani.

Han ser mangfoldighed som en styrke og ville gerne, at gymnasierne blev mindre opdelt.

- Man skal kigge på, hvordan man optager eleverne, så der ikke kommer de store forskelle. Det er en opgave, som skal løses lokalt, siger han.

Det kan nemlig være en udfordring, hvis man som elev ikke møder nogen med en anden hudfarve end en selv. 

- Gymnasiet handler om at skabe et rum, hvor man skal spejle sig i de andre. Det kan være svært, hvis man er den eneste med muslimsk baggrund eller den eneste etniske danske elev, forklarer han.

Undervisningsminister, Merete Riisager udtalte til Berlingske i april, at hun anerkender, at der er et problem med ghettogymnasier, men at netop det frie gymnasievalg er vigtigt, og der er mange hensyn at tage.

Københavns ghetto-gymnasier

Høje Taastrup Privat Gymnasium: 93 procent

Københavns Private Gymnasium: 87,8 procent

HF & VUC København Syd, Hvidovre: 75,9 procent

CPH WEST, Ishøj Gymnasium: 73,3 procent

TEC Frederiksberg: 49,9 procent

Københavns åbne gymnasium: 47,4 procent

CPH WEST, hhx Ishøj: 46,5 procent

Hvidovre Gymnasium og HF: 43,4 procent

Høje-Taastrup Gymnasium: 39,4 procent

Frederiksberg Gymnasium: 35,3 procent

Herlev Gymnasium og HF: 32 procent

Ørestad Gymnasium: 29,8 procent

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere