Se listen: Så mange vil ind på favoritstudierne

Næsten 57.000 har søgt ind på en videregående uddannelse - se her hvilke steder, der er mest populære

Interessen for at blive lærer i Folkeskolen stiger markant i år. (Foto: Colourbox)
Interessen for at blive lærer i Folkeskolen stiger markant i år. (Foto: Colourbox)

Interaktivt element

Studierne som diplomingeniør, civilingeniør og folkeskolelærer oplever den største procentvise fremgang i søgningen til de videregående uddannelser.

Det viser en opgørelse for de bedst kendte uddannelser, der netop er offentliggjort.

Se også: Rekordmange har søgt ind på en videregående uddannelse

Vil være lærer igen
Tirsdag klokken 12 var fristen for at søge. Da den blev overskredet, havde 56.794 afleveret en ansøgning. Det er rekord for søgning og to procent flere end sidste år.

Listen over de bedst kendte uddannelser afslører, at 26 procent (324 personer) flere end sidste år vil være diplomingeniør.

22 procent (219) flere ønsker at blive civilingeniør, mens 17 procent (303) flere går efter at blive lærer i Folkeskolen.

Størst tab i søgningen - rent procentvist - får studiet som serviceøkonom, hvor 216 færre (18 procent) har søgt ind.

Se også: De unge vender tilbage til læreruddannelsen

Minister: De unge træffer gode valg
I Uddannelses- og Forskningsministeriet glæder Ulla Tørnæs (V) sig over, at særligt de tekniske uddannelser trækker flere ansøgere end sidste år:

- Optaget i år tyder på et styrket match mellem uddannelsesvalg og arbejdsmarkedets behov.

- Jeg er glad for, at uddannelser med gode jobudsigter hitter hos de unge, udtaler uddannelses- og forskningsminister i en pressemeddelelse.

Du kan se tallene for de bedste kendte uddannelser i grafikken i toppen af denne artikel.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen