Hvis du hader dit job og søger inspiration til, hvordan du på dramatisk vis og kort og kontant vil sige dit job op, så skal du læse følgende opsigelse som den ældre skotske kvinde Marlene skrev i forbindelse med, at hun sagde sit rengøringsjob op.
Det hævder i hvert fald hendes barnebarn Kaitlyn McGrory, der har lagt sin bedstemors opsigelse ud på sin twiterprofil, hvor det er blevet liket 48.000 gange og er blevet retweeted 11.000 gange. Opsigelsen lyder således:
'Jobbet er noget lort, og jeg er skredet. Jeg kommer ikke tilbage efter den 30. juni. Jeg kan næsten ikke vente. Held og lykke med at få en anden idiot til at gøre stedet rent. Cheerio Marlene. Yee Ha.'
De fleste mennesker vælger at sige deres job op på en venlig og formel måde, men sådan spiller klaveret altså ikke for bedstemoren fra Glasgow, der har skrevet sit opsigelses-brev med skotske vendinger.