Se videoen: Det sker der, da familien stiger ud af bilen i safari-park

En børnefamilie valgte at stige ud af deres bil midt i hollandsk safaripark

En gruppe franske turister med børn steg lige pludselig ud af deres bil midt i hollandsk safari-park ved en flok geparder. (Video: Viralhog/Mikkel Cramon)

Det burde være klart for de fleste, at man bør holde døre og vinduer lukket, når man i sin bil kører ind i en safari-park, hvor der er vilde rovdyr som tigre eller løver.

Men for en gruppe franske turister, som forleden var på besøg i en hollandsk naturpark, var det tilsyneladende ikke så åbenbart. Og selv om naturparken har gjort sit ved at advare besøgende i parken på skilte i parken og ved ankomsten, så kunne andre i naturparken kun måbende se til.

Det så ud som om, at de havde tænkt sig at holde en mindre picnic på stedet.

Inden længe var det derimod turisterne, som blev de interessante for de geparder, som bor i parken. Geparder er kendt for at kunne løbe hurtigere end 100 km/t, så de er svære at slippe væk fra, hvis de først optager forfølgelsen af dig.

Videoen ovenfor, som også har været vist på flere hollandske medier, viser fire voksne - den ene med et barn på armen - skynde sig tilbage til bilen, som de kort forinden var steget ud af.

Det skete, da mindst tre geparder pludselig kom tættere på og begyndte at interessere sig for dem.

Ualmindeligt heldige
Administrerende direktør i Beekse Bergen Park, som safari-parken hedder, Niels de Wildt, siger til den lokale tv-station Omroep Brabant, at turisterne var ualmindeligt heldige med ikke at være kommet til skade.

- Men hvad disse mennesker havde gang i, er stadig et stort mysterium for mig, siger han til tv-stationen.

Direktøren fortæller, at der overalt i parken er tydelige advarselsskilte endda på flere forskellige sprog, som burde gøre det klart for enhver, at det er forbundet med stor fare at stige ud af bilen.

Der skete heldigvis ikke noget med de franske turister. Kvinden, som havde barnet på armen, var den sidste, som nåede ind i sikkerhed i bilen. Forinden havde en af geparderne kastet sig frem mod hende for dog at trække sig tilbage igen kort efter.

Se også: TV: Girafsex i Knuthenborg ender helt galt

220 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere