Har du et handicap og er kommet i klemme - skriv til journalisten ved at klikke her
- Vi er ved være desperate, fortæller Jesper Amelang på 42 år.
Han er lam i højre ben og sidder i kørestol.
Det har han gjort siden 2012, hvor diskusprolapser og flere rygoperationer gjorde ham handicappet.
- Jeg var bange for at miste min familie. Jeg frygtede, at min kone ville forlade mig, fortæller han.
Men Jespers kone blev, og lige siden har de to kæmpet for at få en handicapvenlig bolig til familien på fire.
Uegnet til handicap
Kommunen henviste familien til deres nuværende bolig i 2014. Men den er ikke handicapegnet.
- Den er alt for lille og slet ikke indrettet til en kørestol. Jeg kan ikke komme rundt og smadrer hele hytten, fordi jeg banker ind i ting med min kørestol.
- Det betyder også, at min familie skal hjælpe mig meget mere, fordi der er en masse ting, jeg ikke kan, fordi jeg ikke kan komme ordentlig rundt.
Der er heller ikke værelser nok.
Jesper og hans kone Louise må derfor sove i stuen bag et skab.
- Jeg har dårlig samvittighed over, at mit handicap går ud over min familie.
Familien har nu boet sådan i snart seks år - og det kan fortsætte i yderligere ti år.
10 års ventetid
I januar 2018 - seks år efter Jesper blev handicappet - blev familien godkendt til en handicapvenlig bolig.
Inden måtte familien bruge to år på at kæmpe med kommunen og klage til både Ankestyrelsen og Ombudsmanden, fordi kommunen blev ved med at afvise deres ansøgning om en ny bolig.
- Det er frustrerende og udmattende, at man skal kæmpe på den måde, siger Jesper.
Det er nu næsten to år siden, at familien blev godkendt til et nyt hjem. Alligevel bor de stadig i den lille, uegnede bolig.
Ventetiden på en ny kan vare op til 10 år.
’De store 4 rums lejligheder er der meget lang ventetid på måske over 10 år’ har kommunen skrevet til familien.
- Min familie og jeg kan jo ikke bruge det til noget, at de mangler boliger. Nu har vi levet sådan her i fem-seks år og kan bare ikke mere, siger Jesper.
Med ventetiden kan familie ende med at have haft bolig-problemer i 17 år.
'Kan ikke kommentere'
Ekstra Bladet har spurgt Jespers kommune, hvorfor en familie med handicap skal bruge flere år og klage ad flere omgange, før de godkendes til en egnet bolig, som de har krav på.
Og hvorfor en familie skal vente i op til 10 år på en bolig.
Til dette svarer Tårnby Kommune, at de ikke kan 'kommentere på den konkrete personsag.'
De skriver i stedet, hvordan de generelt håndterer sager som Jespers.
- Der er stor efterspørgsel efter disse boliger. Af de helt store boliger er der ikke mange, der er indrettet til handicappede, bl.a. fordi lejen også er høj, skriver Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen i Tårnby Kommune
- Hvis en kommune ikke umiddelbart kan anvise en handicapbolig, der passer præcis til den handicappedes livssituation vil det typisk være sådan at man, sammen med familien, søger at få afklaret, om der kan ske boligændringer så familien kan leve i eksisterende bolig, skriver kommunen.
Kattepine
Boligsøgningen har nu syltet så længe, at parrets børn snart fylder 18 år.
Det sætter familien i en udsat økonomisk situation.
- Når børnene fylder 18, mister vi en masse indtægt i boligsikring, og så har vi faktisk ikke engang råd til en større, handicapvenlig lejlighed, fortæller Jesper Amelang.
Han er selv kommet på førtidspension, fordi han sidder i kørestol, og hans kone er pædagogmedhjælper.
- Jeg føler, de presser os til at smide børnene ud, bare fordi de fylder 18, men det har vi jo ikke lyst til. Og er det rimeligt, at vi skal smide dem ud, bare fordi deres far er havnet i kørestol?
Kommunen har skrevet til familien; 'hvis jeres boligstøtte ændres i nedadgående retning, er der ikke kommunal mulighed for at kompensere økonomisk for det.'
- Selvom kommunen skal hjælpe enten med anvisning af en handicapbolig eller f.eks. en alm. bolig er det familiens indkomst, der skal dække boligudgiften, skriver de til Ekstra Bladet.
Er du kommet i klemme på grund af et handicap - skriv til journalisten bag artiklen
Folk med et handicap skal have hjælp fra det, kommunerne kalder 'højt specialiseret tilbud'. En pulje, som også skal hjælpe misbrugere, psykisk syge og andre udsatte.
- Kommunerne er forpligtet til at hjælpe alle, og det er en umulig opgave, fortæller Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund.
Fra 2014 til 2017 er antallet af borgere, der modtager 'højt specialiseret hjælp' steget fra 59.610 personer til 67.288. En stigning på 12,9 procent. Samtidig er pengene blevet færre.
- De bliver straffet økonomisk, hvis de overskrider budgetterne. Så det eneste, de kan gøre, er at smøre smørret tyndere ud, og så er det er ikke så underligt, at de sidder med reglerne og lommeregneren fremme.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.