Seks-årig dreng skriver brev til Obama: Husker du drengen i ambulancen?

En seks-årig dreng blev ifølge præsident Obama så påvirket af et pressefoto fra Syrien, at han satte sig ned og skrev et brev til Det Hvide Hus

Seks-årige Alex har skrevet brev til Obama. Privatfoto
Seks-årige Alex har skrevet brev til Obama. Privatfoto
Følg Samfund

Seks-årige Alex fra New York har skrevet et brev til Obama, som har gjort så stærkt indtryk på præsidenten, at han forleden valgte at fortælle om det på et FN-topmøde om flygtningekrisen.

Alex har skrevet brevet, efter at han har set et foto af den lille dreng Omran Daqneesh, 5, som var kommet til skade i et luftangreb i Aleppo, Syrien, i august. Billedet viser Omran, som sidder støvet og blodig på et orange sæde i en ambulance. Omran kigger på billedet lige frem.

'Kære præsident Obama. Husker du drengen, som blev hentet af ambulancen i Syrien? Kan du være sød at hente ham og tage ham med hjem til os?', skriver drengen som indledning i brevet.

'Parker i indkørslen eller på gaden, og vi skal tage imod jer med flag, blomster eller balloner. Vi skal give ham en familie, og han skal blive vores bror', skriver Alex videre.

Det var dette foto af den fem-årige Omran Daqneesh, som den seks-årige amerikanske dreng fra New York havde set. Foto: AP
Det var dette foto af den fem-årige Omran Daqneesh, som den seks-årige amerikanske dreng fra New York havde set. Foto: AP

Dele af brevet fra Alex er blevet offentliggjort. Og Obama har også lagt et opslag på Facebook, hvor han forholder sig til brevet fra den lille dreng.

- Han ønskede at dele sin cykel med ham. Og lære ham at cykle. Han fortalte, at hans lillesøster ville samle sommerfugle til ham. 'Vi kan alle lege sammen', skrev han, skriver Obama på sin Facebook-side.

- Vi bør alle være mere som Alex. Forestil jer hvordan verden så ud, hvis vi var som ham. Forestil jer de lidelser, vi kunne undgå, og de liv, vi kunne redde, lyder det også.

Samtidig med brevet fra Alex fortsætter angrebene i Aleppo. Natten til torsdag blev byen udsat for nogle af de tungeste bombardementer i flere måneder, hævder syriske oprørsgrupper ifølge Reuters.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt