Seks elefanter døde: Ville redde unge

Dyreorganisation frygter for to overlevende elefanters liv. Vi advarer om, at billederne kan virke voldsomme

Advarsel: Voldsomme billeder. Video: AP.

Fem elefanter samt en treårig unge mistede lørdag livet i Thailand.

Myndighederne mener, at de fem elefanter døde i et forsøg på at redde ungen, der var faldet ned i vandfaldet. De fem elefanter røg herefter selv ned i vandfaldet i en nationalpark med døden til følge.

Det skriver flere internationale medier heriblandt CNN.

Tre elefanter, der afgik ved døden. Foto: Ritzau Scanpix
Tre elefanter, der afgik ved døden. Foto: Ritzau Scanpix
 

To elefanter fra flokken blev fundet af parkbetjentene, mens de stod tæt ved en klippekant i nærheden. De blev reddet, da nogen havde hørt deres hylelyde.

To elefanter fundet tæt ved en klippekant i nærheden.
To elefanter fundet tæt ved en klippekant i nærheden.

Haew Narok-vandfaldet i Khao Yai Nationalpark i det centrale Thailand går under navnet 'helvedes vandfald'. Det har før været omtalt i en lignende episode. I 1992 mistede otte elefanter livet, hvilket også dengang gik verden rundt.

Elefantkalven mistede livet. Foto: Panupong Changchai / Ritzau Scanpix
Elefantkalven mistede livet. Foto: Panupong Changchai / Ritzau Scanpix

Se også: Udmagret elefant vækker vrede: - Det her skulle aldrig have været tilladt

Frygter for overlevelse
De to overlevende elefanter kan få svært ved at overleve. Det skyldes, at de har svært ved at finde mad på egen hånd og lever bedst i flok, hvor de beskytter hinanden.

Det mener Edwin Wiek, der har grundlagt dyreorganisationen Wildlife Friends Foundation Thailand.

- Det er som at miste halvdelen af sin familie. Der er ikke noget, man kan gøre. Sådan er naturen desværre, siger Edwin Wiek til BBC.

Omkring 7.000 asiatiske elefanter lever i Thailand, hvoraf halvdelen lever i fangeskab.

  Se også: Bestanden halveret: Giraf truet af udryddelse

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere